Ensretning på Vestre Stationsvej – men det går over

Vestre Stationsvej ensrettes på strækningen mellem Store Glasvej og Fjordsgade, så der kun kan køres i retning ind mod bymidten fra fredag den 29. oktober til torsdag den 11. november. Det meddeler Odense Kommune

I den kommende weekend fra lørdag den 30. oktober klokken 5 til mandag den 1. november klokken 5 er Vestre Stationsvej helt spærret for gennemkørsel på strækningen mellem Store Glasvej og Fjordsgade.

Omkørsel via Fjordsgade, Rugårdsvej og Grønløkkevej.

Det er fjernvarmearbejde, der påvirker trafikken på Vestre Stationsvej i perioden.