På søndag den 31. oktober bliver Åløkkeskoven atter forvandlet til ”Uhyggeskoven”, når ”Halloween” indtager skoven med græskar og levende lys.
Halloween i Åløkkeskoven er efterhånden blevet en fast og årlig tilbagevendende tradition for mange børnefamilier. I 2019 var der omkring 4000 børn og voksne der bevægede sig gennem skoven de tre timer hvor lysene var tændt.
I sagens natur skal det være mørkt når græskarlygterne lyser UHYGGEN op i skoven – og den UHYGGELIGE stemning starter derfor kl. 17.30 – med alt hvad der kravler og bevæger sig.
Der er tre større UHYGGELIGE indgange til skoven, så I går bare ned til indgangen ved Mogensensvej, Dronning Olgas Vej eller Åløkkevænget, og følger de lysende stier med flotte græskar ned mod bålpladsen på ”Den Gamle Golfbane”.
Til de der kommer helskindet frem til bålpladsen, vil der fra kl. 18.00 – 20.30 kunne købes lidt at varme sig på, mens man (u)hygger sig sammen med de andre beboere, eller venner, som også har dristet sig en tur gennem den stemningsfyldte skov.
-
-
-
- Kakao til en dødelig 10 kroner.
- Lumumba (Voksen kakao) til blodige 20 kroner.
Der kan kun betales med Mobile Pay eller med kontanter.
Vi ses i skoven!
-
-