Billede 1: Det digitale naturkort (Miljøstyrelsen). Det Grønne Danmarkskort som det ser ud inden vedtagelsen af kommuneplan 2020-32. Bemærk, at hele den sydvestlige del af Åløkkeskoven er registreret som naturudpegning.
Grundejerforeningen har nærlæst kommuneplan for 2020-32, som snart skal vedtages af Odense Byråd. Det viste sig at være en god idé.
(Artiklen blev bragt i Kuréren 2-2021, som udkom 6. februar 2021)
Forvaltningen har nemlig ændret beskrivelsen af den sydvestlige del af Åløkkeskoven, så kommuneplanen på væsentlige områder ikke står i vejen for byggeplaner. Ifølge forvaltningen er det en ”redaktionel ændring” i forbindelse med ”generel oprydning” i kommuneplanen. Vi undersøgte sagen og fandt i den nuværende kommuneplan 202 områder i kommunen, hvor bestemmelsen optræder. I den kommuneplanforslaget står den 209 steder. Der er altså ikke ryddet op. Bortset fra ganske få steder: Et af dem er Åløkkeskoven. Læs her, hvad vi har tænkt os at gøre ved det.
23. november 2020 stoppede byggeselskabet Olav de Linde midlertidigt sine planer om at bygge boligblokke i Åløkkeskoven. Det skete få timer inden et møde i By- og Kulturudvalget, hvor byggeplanerne i Åløkkeskoven var på dagsordenen og hvor byggeselskabet havde foretræde.
Åløkkekvarterets Grundejerforening var også klar til foretræde for politikerne i udvalget. Formålet var dog et helt andet. Grundejerforeningen ønsker nemlig at bevare den historiske Åløkkeskov i sin helhed til gavn for hele Odense.
Da byggeselskabet Olav de Linde i 11. time valgte at trække punktet fra dagsordenen, blev grundejerforeningens foretræde også aflyst. Men det betyder desværre ikke at skoven er reddet.
Forklaringen skal findes i forslaget til den kommende kommuneplan.
Kommuneplan 2020-2032
I sommeren 2020 var kommuneplanforslaget for årene 2020 til 2032 i otte ugers høring. I høringsperioden modtog kommunen ikke mindre end 225 høringssvar fra byens borgere og erhvervsdrivende.
Kommuneplanen revideres hvert fjerde år og er vigtig, fordi den beskriver hvordan Odenses fysiske rammer skal udvikle sig de kommende 12 år.
Kommuneplanen kan således bane vej for byudvikling med bolig- og trafikprojekter. Men også projekter om klimatilpasning og Odense som grøn storby er en del af planen.
Åløkkekvarterets Grundejerforening har haft stort fokus på kommuneplanen, da selv små ændringer kan få stor betydning.
Se her, hvordan vigtig bestemmelse om naturbeskyttelse i al ubemærkethed er blevet fjernet fra omdiskuteret matrikel i Åløkkeskoven.
Billede 2: Kortudsnit fra Kommuneplanforslaget 2020. Den brune markering er det areal, som Odense Kommune har vurderet som særlig værdifuld naturområde. Bemærk det store sydvestlige område af Åløkkeskoven, som ikke længere er udpeget som naturområde.
Markant ændring i særligt område
Da kommuneplanforslaget 2020 blev offentliggjort i juli 2020, blev det nærlæst af Åløkkekvarterets Grundejerforening.
Vi var optaget af, om kommuneplanen på nogen måde muliggjorde Byggeselskabet Olav de Lindes planer om at bygger boligblokke på matrikel 27f i Åløkkeskoven.
Matrikel 27f er det areal nord for Pakhusgården, hvor ”cirkuspladsen” og ruinen af det gamle rensningsanlæg ligger, hvor der er flere §3-vådområder og hvor der i mindst 500 år har været skov. Matriklen er på 1,2 hektar eller 12.000 kvadratmeter. Det er dén matrikel, vi ønsker at bevare som skov.
Ved første øjekast blev vi lettede. Hele Åløkkeskoven – inklusive matrikel 27f – var i kommuneplanforslaget fortsat udlagt som rekreativt område og indgik som en del af ”den grønne struktur”.
Men da vi læste længere ind i kommuneplanen, kunne vi dog konstatere, at der er markante ændringer i Kommuneplanforslaget 2020 i forhold til den gældende kommuneplan 2016 (billede 3) Disse ændringsforslag vedrørte netop matrikel 27f, hvor Byggeselskabet Olav de Linde ønsker at bygge.
Sådan fungerer planen
I kommuneplanen har man opdelt Odense Kommune i 50 forskellige bydele. For eksempel Åløkkekvarteret, Østerbro, Vesterbro og Skibhuskvarteret. De forskellige bydele består af en række rammeområder, som hver beskriver de konkrete bestemmelser for et mindre geografisk afgrænset areal.
Rammeområderne i kommuneplanen er opdelt i ni kategorier. For eksempel betyder B boligoråde. E betyder erhvervsområde. R er et område udlagt til rekreative formål. Bogstavet foran områdets navn beskriver på den måde den overordnende anvendelse af rammeområdet.
Den enkelte ramme fastlægger, hvor meget byggeri, der må opføres, hvor højt det må være, og kan også fastlægge nogle særlige bestemmelser, der er vigtigt i det pågældende område.
Åløkkekvarteret er inddelt i 18 rammeområder. Fire af disse rammeområder er kategori R, altså områder udlagt til rekreative formål.
Rammeområde 10.R.3 – Snapind Skov-Dronning Olgas Vej
Matrikel 27f, som er den grund i Åløkkeskoven hvorpå Byggeselskabet Olav de Linde ønsker at bygge boligblokke, ligger i et rammeområde, der er kategoriseret R – altså et område til rekreative formål.
Men bestemmelserne for rammeområde 10.R.3 har forvaltningen forslået ændret i Kommuneplanforslag 2020.
I den gældende kommuneplan 2016 kan man læse følgende om bebyggelsesforhold for rammeområdet: ”Der må kun opføres mindre bebyggelse, som er nødvendig for områdets vedligeholdelse og brug som friareal.”
Den sætning er væk i kommuneplanforslag 2020. Rammen regulerer altså ikke længere omfanget af bebyggelse.
Samtidig har man i kommuneplanforslaget 2020 fjernet en ”særlig bestemmelse” der fremgår af den gældende kommuneplan 2016: ”Området ønskes anvendt til rekreative formål”. (se billede 3 og 4).
Billede 3: Rammeområde 8.F116 i Kommuneplan 2016. Bemærk bestemmelsen “Der må kun opføres mindre bebyggelse, som er nødvendig for områdets vedligeholdelse og brug som friareal.”
Matrikel 27f er heller ikke længere udpeget som et område med naturbeskyttelsesinteresse, som resten af Åløkkeskoven stadig er. I den nuværende kommuneplan er hele Åløkkeskoven udpeget som en del af kommunens Naturnetværk (se billede 1).
Indsigelser mod ændringerne
Der er blevet gjort indsigelser mod ændringerne. Åløkkekvarterets Grundejerforening og borgere i kvarteret har i høringsperioden alt lavet 13 høringsvar mod de nævnte ændringer i kommuneplanen og eller byggeri på matrikel 27f i Åløkkeskoven.
Seks procent af alle hørringsvar til kommuneplanforslaget 2020 omhandlede således et ønske om at bevare Åløkkeskoven i sin helhed. Det siger noget om den massive opbakning der er i byen til at bevare den historiske skov.
Forvaltningens forklaring
Åløkkekvarterets grundejerforening har flere gange været i dialog med By- og kulturforvaltningen om ændringerne i kommuneplanen. På et møde 25. august 2020 spurgte vi byplanchefen, hvorfor bestemmelserne var fjernet fra kommuneplanforslaget 2020.
Billede 4: Rammeområde 10.R.3 i Kommuneplanforslag 2020. Bemærk der er ingen bestemmelse, der regulerer bebyggelse på arealet. De røde rammer på billede 3 og billede 4 er indsat af grundejerforeningen.
Svaret var, at der var tale om en ”generel oprydning og forsimpling af kommuneplanen”. I et senere skriftligt svar lyder forklaringen ”redaktionelle ændringer”.
Byplanchefens svar undrede grundejerforeningen, da samme bestemmelser umiddelbart kan findes på en lang række andre rekreative rammeområder i kommuneplanforslaget 2020.
Forklaringen gentages
På et virtuelt møde 27. januar 2021 mellem Åløkkekvarterets Grundejerforening og By- og Kulturforvaltningen, hvor rådmand Christoffer Lilleholt (V) også deltog, gentog byplanchefen forklaringen, og tilføjede, at de steder hvor vi forsat kan finde den omtalte bestemmelse i kommuneplanen er fejl, som vil blive rettet inden den endelige kommuneplan bliver vedtaget.
I grundejerforeningen tog vi hende på ordet og satte os ned for at sammenligne kommuneplan 2016 med kommuneplanforslag 2020. Vi ville se på, hvordan bestemmelsen om bebyggelsesomfang optræder i den nuværende kommuneplan for at efterprøve forklaringen.
Og der gjorde vi en opdagelse.
En underlig undtagelse
I den gældende kommuneplan 2016 fremgår bestemmelsen 202 gange.
I kommuneplanforslaget 2020 fremgår bestemmelsen 209 gange. Det vil sige, at forvaltningens ”oprydning” har resulteret i, at bestemmelsen gælder for flere rammeområder. Undtagen rammeområde 10.R.3 i Åløkkeskoven, hvor den er fjernet.
Det virker underligt.
Men der er også noget andet, der er underligt.
Det grønne Danmarkskort
I 2017 vedtog den daværende regering en ændring i planloven, som indebærer, at kommunerne skal foretage en samlet planlægning for naturbeskyttelsesinteresser og et såkaldt Grønt Danmarkskort.
Ifølge planlovens § 11 a, stk. 1, nr. 14 skal kommuneplaner indeholde retningslinjer og kort, der beskriver: ”varetagelse af naturbeskyttelsesinteresserne, som udgøres af naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser, herunder eksisterende Natura 2000-områder på land og andre beskyttede naturområder, samt økologiske forbindelser, potentielle naturområder og potentielle økologiske forbindelser, og for prioritering af kommunalbestyrelsens naturindsats inden for Grønt Danmarkskort”.
I kommuneplanen 2016 var kommuneplanramme 8.F116 (det, vi nu kender som 10.R.3 – Snapind Skov – Dronning Olgas Vej) udpeget som særlig økologisk forbindelse.
I kommuneplanforslaget 2020 er rammeområdet slet ikke udpeget som et areal med naturbeskyttelsesinteresser. Faktisk er hele det sydvestlige hjørne af Åløkkeskoven (omkring 1,6 hektar) ikke udpeget som naturbeskyttelsesinteresse.
Det betyder også, at den del af den historiske skov slet ikke fremgår at Det grønne Danmarkskor (se billede 2).
Vi spurgte os selv: Jamen, hvad har ændret sig på fire år i Åløkkeskoven, siden området ikke længere er værd at beskytte?
Det er svært at få svar på.
Hvor er miljøvurderingen?
Grundejerforeningen har gennem aktindsigt bedt forvaltningen om at sende den miljøvurdering, der ligger til grund for de ændrede naturbeskyttelsesinteresser i Åløkkeskoven. Uden resultat.
På mødet med forvaltningen 27. januar i år spurgte grundejerforeningen derfor igen ind til grundlaget for de ændrede naturbeskyttelsesinteresser i den sydvestlige del af Åløkkeskoven.
Her fik vi oplyst, at der ikke ligger nogen egentlig miljøvurdering eller naturundersøgelses til grund for ændringen.
Så hvorfor er ændringerne af naturbeskyttelsesinteresserne foretaget? Det savner vi fortsat svar på.
Derfor fortsætter vi
Grundejerforeningens store fokus på de små ændringer, skyldes, at foreningen ønsker at bevare Åløkkeskoven i sin helhed.
Ændringerne undrer os, fordi vi ikke er blevet præsenteret for en troværdig begrundelse for dem.
Og ændringerne bekymrer os, fordi de små ændringer vil gøre det nemmere at give dispensation til byggeri af boligblokke i Åløkkeskoven.
Hvis altså kommuneplan 2020-2032 bliver vedtaget som den ser ud lige nu.
Sådan gjorde vi
Da vi ved gennemgang af kommuneplanforslaget 2020 blev opmærksom på, at bestemmelsen om byggeri var fjernet fra rammeområdet i Åløkkeskoven, var det vigtigt for os at finde ud af om det var en generel ændring, som forvaltningen gav udtryk for.
Derfor downloadede vi alle rammeområderne i den gældende kommuneplan som ét pdf-dokument. Nu kunne vi nemt søge efter bestemmelsen i dokumentet, og kunne på den måde konstatere, at den var gældende for 202 rammeområder i 2016.
Vi gjorde det samme med kommuneplanforslaget 2020, og kunne konstatere, at bestemmelsen var gældende for 209 rammeområder i den nye plan.
Endelig har vi gennemgået alle 202 rammeområder i kommuneplan 2016 et for et og sammenlignet dem med de tilsvarende rammeområder i kommuneplanforslaget 2020.
Her kunne vi konstatere, at 194 rammeområder fortsat havde bestemmelsen i kommuneplanforslaget 2020.
På otte rammeområder (inklusive 10.R.3) var bestemmelsen fjernet. Men ligeledes tilføjet på 15 andre.
Det vil vi gøre
Kommuneplanforslaget skal formentlig behandles i By- og Kulturudvalget 2. marts i år. Når kommuneplanforslaget er godkendt i udvalgt skal det endeligt godkendes af byrådet.
Efter at forvaltningen på vores møde 27. januar forklarede, at der var fejl i et stort antal rammeområder i kommuneplanforslaget, kan vi konstatere, at forvaltningen nu har lukket ned for online-adgang til disse. Det fremgår af kommunes hjemmeside at: “Rammerne er ved at blive opdateret til den endelige vedtagelse.”
Frem til godkendelsen af kommuneplanen vil vi arbejde for at den sidste del af Åløkkeskoven også bliver klassificeret som “Særlig værdifuld naturområde” ligesom resten af skoven. Det er vigtigt for naturbeskyttelsen og for bevarelse af Åløkkeskoven i sin helhed, at hele skoven bliver udpeget “Særlig værdifuld naturområde” og registeret i Det Grønne Danmarkskort.
Tekst: Lars Hartvig Linaa
Illustrationer: Odense Kommune/Miljøstyrelsen
FAKTA: GRØNNE SAMMENHÆNGE
Naturområder, skove og landskaber af særlig værdi, der trækker naturen ind i byens parker og fritidsanlæg og forbinder by og land.
De grønne sammenhænge bindes sammen af de grønne hovedstier i vores rekreative stinet.
Stierne giver adgang til de natur- og rekreative oplevelser, som kendetegner hele grøn-blå struktur. Kilde: Kommuneplan 2020
FAKTA: GRØNT DANMARKSKORT
Grønt Danmarkskort er en kortlægning af, hvor Odenses vigtigste natur er i dag, og hvor naturarealerne kan udvide sig.
Odense vil være Danmarks grønneste storby. Dette inkluderer blandet andet arbejdet med biodiversitet inden for både dyr og planter.
En udvidelse og forbedring af kommunens naturarealer skal medvirke til at stoppe tilbagegangen i naturens mangfoldighed.
Grønt Danmarkskort skal styrke sammenhængen mellem større eksisterende, værdifulde naturområder.
Planter og dyr skal kunne sprede sig mellem naturområder uden barrierer i landskabet. Kilde: Kommuneplan 2020