Nu er vi 800 i Åløkke- køb, salg og bytte – se om du kan være med

Facebookgruppen ”Åløkke – køb, salg og bytte”, ÅKSB, har nu rundet 800 medlemmer. Der er plads til flere … hvis du bor det rigtige sted.

(Artiklen blev bragt i Kuréren 3-2021, som udkom 2. marts 2021)

ÅKSB modtager dagligt anmodninger fra folk, der gerne vil være med i vores lille gruppe, hvor man kan købe, sælge, bytte eller forære store og små ting væk. Men mange afvises, fordi de bor uden for kvarteret.

Det gør vi, fordi det ikke er meningen at gruppen skal dække så meget som muligt. ÅKSB er sat i verden som en lille platform for at handle bæredygtigt ved at fordele ting og sager og give dem et forlænget liv i nærområdet.

Lidt for sjov siger vi, at medlemmerne ikke skal bo længere fra hinanden end at man kan flytte sagerne i en trillebør. Derfor er Åløkke – køb, salg og bytte kun for beboere i Åløkkekvarteret.

Alle der bor i sognet
Det vil i praksis sige, alle de lidt over 4000 mennesker, der bor i Hans Tausens Sogn.
Og hvordan ved man så, om man bor i sognet? Det gør man, hvis man bor på en adresse, der modtager det fælles kirke- og beboerblad Kuréren.

Er du stadig i tvivl, om du bor på en adresse, hvor du kan blive medlem af ÅKSB, er her en liste over de veje og husnumre som ligger i sognet:

Abigaelsvej, Ambrosius Stubs Vej, B. Bangs Gade, Brummers Plads, Christen Kolds Vej, Dronning Louises Vej, Dronning Olgas Vej, Fjordsgade (ulige numre), Gammelsø (1-11 og 2), Grønløkken, Grønløkkevej, Hans Svanings Vej, Jarlsberggade (lige numre), Johannevej, Jægerhusstien, Kanalvej, Kanslergade, Karl Withs Vej, Kong Georgs Vej, Lille Glasvej, Lille Slotsvej, Lumbyvej (1-69, 77-79, 2-30 og 78-80), Løkkemarken, Mads Hansens Vej, Middelfartvej 1-47. Mogensensvej, Ny Kongevej, Næsbyvej (15-77 og 6-76), Prinsesse Maries Allé, Prins Valdemars Vej, Rasmus Nielsens Vej, Rasmus Nyerups Vej, Rasmus Rasks Vej, Rugårdsvej (27-115 og 8-134), Slotsbakkevænget, Stadionvej (3-13 og 2-12), Steenbachsvej, Store Glasvej (13-55 og 14-52), Thomas Overskous Vej, Thorslundsvej (1-7 og 4-8), Toldbodgade (1-21 og 4-16), Wichmandsgade, Ørstedsgade, Åløkke Allé, Åløkkehaven og Åløkkevænget.

Vi beder om adresse
Søg efter ”Åløkke – køb, salg og bytte” på Facebook eller scan qr-koden i annoncen nederst på siden med din smartphone. Så kommer du ind på en side, hvor du kan anmode om at blive medlem.

Du bliver bedt om at oplyse din adresse, og hvis den er på listen, bliver du medlem. Er den ikke på listen, bliver du pænt afvist. Det samme gælder, hvis du ikke har svaret på adressespørgsmålet inden for en måned.

Jacob og Hans Faarup, administratorer af ÅKSB

Slip speederfoden: Fartkontrol på kvarterets veje

Her er et godt forslag til alle bilejere i Åløkkekvarteret: Hold fartgrænserne. Grundejerforeningen har 18. marts bestilt Fyns Politi til at holde hastighedskontroller på otte veje i kvarteret.

Hverken vi eller politiet kan sige noget om hvor eller hvornår, og det er heller ikke sådan, at når kontrollen er væk, er der fri fart.

Åløkkekvarterets Grundejerforening vil fremover jævnligt bestille politiet til at komme på besøg og uddele bøder til bilister, der kører for hurtigt på vores gader og veje. Myhr/Faarup

Forvaltning og politikere i Odense er uenige om Åløkkeskovens fremtid

I februar-Kuréren bragte vi første gang dette kort. Den brune farve viser, hvilke områder forvaltningen har udpeget til særlig værdifuldt naturområde. Forvaltningen har ikke kunnet give nogen forklaring, hvordan det sydvestlige hjørne af skoven (markeret med en rød ring) adskiller sig fra resten … ud over, at det er ejet af Olav de Linde. Kortmateriale: Odense Kommune

Åløkkekvarterets Grundejerforening har været i tæt dialog med Odenses forvaltning og byrådspolitikere om de ændringer for Åløkkeskoven, der er foreslået til den kommende kommuneplan. Det er blevet tydeligt for os, at det ikke er politikerne, men embedsmændene, der ønsker ændringerne i kommuneplanen. Hvorfor? Det kan By- og Kulturforvaltningen ikke svare fyldestgørende på. 

(I februar-udgaven af Kureren bragte vi artiklen ”Afsløring: Lillebitte ændring i kommuneplan kan bane vej for byggeri i skoven”. I artiklen beskrev vi, hvordan By- og Kulturforvaltningen i forslaget til Kommuneplan 2020 lægger op til store ændringer i Åløkkeskoven. Dette er en opdateret version af ny artikel, som kan læses i marts-Kuréren, som udsendes 6. marts 2021) 

Ændringerne omhandler den sydvestlige del af Åløkkeskoven, hvor Byggeselskabet Olav de Linde ejer 1,2 hektar af den gamle skov – et areal som tidligere har været fredskov (matr. 27f). Forvaltningen lægger i kommuneplanforslaget op til, at den sydvestlige del af Åløkkeskoven ikke skal indgå i den nationale naturudpegning ”Grønt Danmarkskort”.

Efter bladet udkom i februar har flere politikere igen givet klart udtryk for, at de ønsker at bevare hele Åløkkeskoven som skov. Politikerne undrer sig – ligesom vi gør – over, at den sydvestlige del af Åløkkeskoven ikke er udpeget som areal med naturbeskyttelsesinteresser af forvaltningen, når resten af Åløkkeskoven er udpeget som ”særlig værdifuldt naturområde”.

Grønt Danmarkskort

Den sydvestlige del af Åløkkeskoven har By- og Kulturforvaltningen alligevel valgt ikke at udpege til Grønt Danmarkskort.

Det fremgår af kommuneplanforslaget 2020, at prioritering af den kommunale naturindsats inden for Grønt Danmarkskort skal sikre og forbedre naturværdien (biodiversiteten) inden for Odense Kommunes særlig værdifulde naturområder, bl.a. særligt Åløkkeskoven.

Den sydvestlige del af Åløkkeskoven har By- og Kulturforvaltningen alligevel valgt ikke at udpege til Grønt Danmarkskort. Udeladelsen sker på trods af, at denne del af skoven indeholder store naturværdier og er et vigtigt element for biodiversiteten i hele Åløkkeskoven.

På et kort fra Danmarks Miljøportal fremgår det, at skovarealet, som forvaltningen ikke har udpeget til Grønt Danmarkskort, indeholder:

  • 25-skov, der er særlig værdifuld skov på offentligt areal (lilla skravering)
  • 3 natur, der er særlige naturområder udpeget efter Naturbeskyttelsesloven (rød skravering)
  • 3 vand, der er særlige vandhuller og søer, udpeget efter Naturbeskyttelsesloven (blå skravering)
  • Dokumenteret stor forekomst af habitat bilag IV arter, i form af mindst 5 forskellige flagermusarter
  • Offentlig fredskov (grøn skravering)

Hvis årsagen til den manglende udpegning af området i kommuneplansforslaget 2020 som ”særlig værdifuld natur” ikke skyldes en menneskelig fejl i forvaltningen, ser Åløkkekvarterets Grundejerforening kun én sandsynlig forklaring: Forvaltningen ønsker at holde muligheden for byggeri i skoven åben, hvis den politiske stemning til byggeri på bekostning af skov skulle ændre sig. Er area let først udpeget til Grønt Danmarkskort som ”særlig værdifuldt naturområde”, vil d

Kortet fra Danmarks Miljøportal.

 

et blive meget svært for forvaltningen efterfølgende at dispensere og give en byggetilladelse i skoven. Retningslinjer for udpegninger og for ændringer i udpegningerne ser nemlig således ud:

  • “Ændringer i området kan kun ske, såfremt væsentlige samfundsinteresser taler herfor eller forudsat, at ændringen ikke medfører nogen eller alene en ubetydelig forringelse af de aktuelle naturmæssige værdier.”
  • “Hvis der helt undtagelsesvis tillades byggeri eller arealanvendelse af samfundsmæssig interesse, som forringer et særligt værdifuldt naturområde, skal der stilles krav om udlægning af nye naturarealer, i et omfang så naturværdierne samlet set bliver fasth
    oldt eller forbedret.”
  • “Områderne administreres restriktivt, og det kan være vanskeligt at opnå tilladelse til anlæg og byggeri i disse områder, hvor naturen skal have forrang”

Åløkkekvarterets Grundejerforening mener, det er vigtigt, at hele Åløkkeskoven bliver udpeget til Grønt Danmarkskort som ”særlig værdigfuldt naturområde”, så det én gang for alle fastslås, at der ikke i fremtiden kan bygges i skoven.

V-rådmand: Se på sagen igen

Forvaltningens politiske chef, by- og kulturrådmand Christoffer Lilleholt (V), har bedt embedsmændene i forvaltningen se på sagen igen. Christoffer Lilleholt mener, at hele Åløkkeskoven skal være en del af Grønt Danmarkskort som ”særlig værdifuldt naturområde”.

”Jeg har sagt, at jeg stiller det som ændringsforslag til kommuneplanen, hvis planen bliver fremlagt i den form, den er lige nu”, siger Christoffer Lilleholt til Kuréren. Rådmanden mener nemlig fortsat ikke, forvaltningen har kunne redegøre tilfredsstillende for, hvorfor netop den sydvestlige del af Åløkkeskoven ikke er udpeget som ”særlig værdifuldt naturområde”.

Rådmanden roser samtidig det store arbejde, Åløkkekvarterets Grundejerforening har gjort for sagen. Han håber, at det seneste meget grundige arbejde fra grundejerforeningen vil medvirke til, at forvaltningen overvejer den faglige indstilling til udvalget.

Plante i stedet for at fælde

Sagen om Åløkkeskoven er ifølge Christoffer Lilleholt en vigtig og principiel sag:

”Jeg er ikke i tvivl om, at man har det bedre som menneske, når man lever tæt på naturen. Det er derfor et mål for mig, at flest mulige odenseanere har let og nem adgang til grønne områder. Derfor skal vi plante træer i Odense – ikke fælde dem. Vi skal passe på vores grønne områder.”

Med hensyn til byggeri, siger Christoffer Lilleholt:

”I en tid, hvor vi skal plante endnu flere træer, passe på vores biodiversitet og handle til gavn for klimaet, skal man ikke fælde træer for at bygge boliger. I Odense bygges der rigtig meget lige nu, og der er fortsat rigtig gode muligheder for at bygge på attraktive grunde i byen. At bygge i en skov kan jeg ikke gå med til.”

R-rådkvinde: Lad kommunen overtage 

Børn- og ungerådkvinde Susanne Crawley Larsen (R) er også aktiv i skovsagen.

Som den første politiker i Odense Byråd meldte hun i efteråret klart ud, at står det til hende, skal Åløkkeskoven bevares i sin helhed. Efter at have læst artiklen i februar-Kuréren stillede hun en række spørgsmål til By- og Kulturforvaltningen for at sikre sig, at der kun kan bygges i skoven, hvis der er politisk flertal for det.

Susanne Crawley har efterfølgende skrevet til Åløkkekvarterets Grundejerforening:

”Jeg ser det også som en selvstændig opgave at få det privatejede stykke skov tilbage på kommunale hænder, men det kræver dialog mellem Olav de Linde, Odense Kommune og jer. Åløkkeskoven er unik i sin beliggenhed og et stort aktiv for mennesker, der bor i midtbyen, ja I kender jo alle argumenterne. Det er min agt at kæmpe hele vejen, og jeg tror, jeg kan sammen med jer. ….”

Rådkvinden er fortsat uforstående overfor, hvorfor By- og kulturforvaltningen ikke har udpeget hele den gamle og smukke Åløkkeskov til Grønt Danmarkskort som ”særlig værdifuldt naturområde”.

Afgørelsens time…

Kommuneplanen 2020-32 bliver endeligt behandlet på et udvalgsmøde i By- og kulturudvalget 2. marts 2021. Ifølge dagordenen til mødet, fremgår det ikke at forvaltningen har ændret på sin indstilling i forhold Grønt Danmarkskort. Derfor forventer vi, at rådmand Christoffer Lilleholt stiller et ændringsforslag til forvaltningens indstilling, for at hele Åløkkeskoven bliver udpeget til Grønt Danmarkskort som ”Særligt værdifuldt naturområde”.

Åløkkekvarterets Grundejerforening følger sagen tæt og håber snart vi kan få sat punktum for planer omkring byggeri i Åløkkeskoven.

Tekst: Lars Hartvig Linaa, bestyrelsesmedlem i Åløkkekvarterets Grundejerforening

Afsløring: Lillebitte ændring i kommuneplan kan bane vej for byggeri i skoven

Billede 1: Det digitale naturkort (Miljøstyrelsen). Det Grønne Danmarkskort som det ser ud inden vedtagelsen af kommuneplan 2020-32. Bemærk, at hele den sydvestlige del af Åløkkeskoven er registreret som naturudpegning.

Grundejerforeningen har nærlæst kommuneplan for 2020-32, som snart skal vedtages af Odense Byråd. Det viste sig at være en god idé.

(Artiklen blev bragt i Kuréren 2-2021, som udkom 6. februar 2021)

Forvaltningen har nemlig ændret beskrivelsen af den sydvestlige del af Åløkkeskoven, så kommuneplanen på væsentlige områder ikke står i vejen for byggeplaner. Ifølge forvaltningen er det en ”redaktionel ændring” i forbindelse med ”generel oprydning” i kommuneplanen. Vi undersøgte sagen og fandt i den nuværende kommuneplan 202 områder i kommunen, hvor bestemmelsen optræder. I den kommuneplanforslaget står den 209 steder. Der er altså ikke ryddet op. Bortset fra ganske få steder: Et af dem er Åløkkeskoven. Læs her, hvad vi har tænkt os at gøre ved det.

23. november 2020 stoppede byggeselskabet Olav de Linde midlertidigt sine planer om at bygge boligblokke i Åløkkeskoven. Det skete få timer inden et møde i By- og Kulturudvalget, hvor byggeplanerne i Åløkkeskoven var på dagsordenen og hvor byggeselskabet havde foretræde.

Åløkkekvarterets Grundejerforening var også klar til foretræde for politikerne i udvalget. Formålet var dog et helt andet. Grundejerforeningen ønsker nemlig at bevare den historiske Åløkkeskov i sin helhed til gavn for hele Odense.

Da byggeselskabet Olav de Linde i 11. time valgte at trække punktet fra dagsordenen, blev grundejerforeningens foretræde også aflyst. Men det betyder desværre ikke at skoven er reddet.

Forklaringen skal findes i forslaget til den kommende kommuneplan.

Kommuneplan 2020-2032
I sommeren 2020 var kommuneplanforslaget for årene 2020 til 2032 i otte ugers høring. I høringsperioden modtog kommunen ikke mindre end 225 høringssvar fra byens borgere og erhvervsdrivende.

Kommuneplanen revideres hvert fjerde år og er vigtig, fordi den beskriver hvordan Odenses fysiske rammer skal udvikle sig de kommende 12 år.

Kommuneplanen kan således bane vej for byudvikling med bolig- og trafikprojekter. Men også projekter om klimatilpasning og Odense som grøn storby er en del af planen.
Åløkkekvarterets Grundejerforening har haft stort fokus på kommuneplanen, da selv små ændringer kan få stor betydning.

Se her, hvordan vigtig bestemmelse om naturbeskyttelse i al ubemærkethed er blevet fjernet fra omdiskuteret matrikel i Åløkkeskoven.

Billede 2: Kortudsnit fra Kommuneplanforslaget 2020. Den brune markering er det areal, som Odense Kommune har vurderet som særlig værdifuld naturområde. Bemærk det store sydvestlige område af Åløkkeskoven, som ikke længere er udpeget som naturområde.



Markant ændring i særligt område
Da kommuneplanforslaget 2020 blev offentliggjort i juli 2020, blev det nærlæst af Åløkkekvarterets Grundejerforening.

Vi var optaget af, om kommuneplanen på nogen måde muliggjorde Byggeselskabet Olav de Lindes planer om at bygger boligblokke på matrikel 27f i Åløkkeskoven.
Matrikel 27f er det areal nord for Pakhusgården, hvor ”cirkuspladsen” og ruinen af det gamle rensningsanlæg ligger, hvor der er flere §3-vådområder og hvor der i mindst 500 år har været skov. Matriklen er på 1,2 hektar eller 12.000 kvadratmeter. Det er dén matrikel, vi ønsker at bevare som skov.

Ved første øjekast blev vi lettede. Hele Åløkkeskoven – inklusive matrikel 27f – var i kommuneplanforslaget fortsat udlagt som rekreativt område og indgik som en del af ”den grønne struktur”.

Men da vi læste længere ind i kommuneplanen, kunne vi dog konstatere, at der er markante ændringer i Kommuneplanforslaget 2020 i forhold til den gældende kommuneplan 2016 (billede 3) Disse ændringsforslag vedrørte netop matrikel 27f, hvor Byggeselskabet Olav de Linde ønsker at bygge.

Sådan fungerer planen
I kommuneplanen har man opdelt Odense Kommune i 50 forskellige bydele. For eksempel Åløkkekvarteret, Østerbro, Vesterbro og Skibhuskvarteret. De forskellige bydele består af en række rammeområder, som hver beskriver de konkrete bestemmelser for et mindre geografisk afgrænset areal.

Rammeområderne i kommuneplanen er opdelt i ni kategorier. For eksempel betyder B boligoråde. E betyder erhvervsområde. R er et område udlagt til rekreative formål. Bogstavet foran områdets navn beskriver på den måde den overordnende anvendelse af rammeområdet.

Den enkelte ramme fastlægger, hvor meget byggeri, der må opføres, hvor højt det må være, og kan også fastlægge nogle særlige bestemmelser, der er vigtigt i det pågældende område.

Åløkkekvarteret er inddelt i 18 rammeområder. Fire af disse rammeområder er kategori R, altså områder udlagt til rekreative formål.

Rammeområde 10.R.3 – Snapind Skov-Dronning Olgas Vej
Matrikel 27f, som er den grund i Åløkkeskoven hvorpå Byggeselskabet Olav de Linde ønsker at bygge boligblokke, ligger i et rammeområde, der er kategoriseret R – altså et område til rekreative formål.

Men bestemmelserne for rammeområde 10.R.3 har forvaltningen forslået ændret i Kommuneplanforslag 2020.

I den gældende kommuneplan 2016 kan man læse følgende om bebyggelsesforhold for rammeområdet: ”Der må kun opføres mindre bebyggelse, som er nødvendig for områdets vedligeholdelse og brug som friareal.”

Den sætning er væk i kommuneplanforslag 2020. Rammen regulerer altså ikke længere omfanget af bebyggelse.

Samtidig har man i kommuneplanforslaget 2020 fjernet en ”særlig bestemmelse” der fremgår af den gældende kommuneplan 2016: ”Området ønskes anvendt til rekreative formål”. (se billede 3 og 4).

Billede 3: Rammeområde 8.F116 i Kommuneplan 2016. Bemærk bestemmelsen “Der må kun opføres mindre bebyggelse, som er nødvendig for områdets vedligeholdelse og brug som friareal.”

Matrikel 27f er heller ikke længere udpeget som et område med naturbeskyttelsesinteresse, som resten af Åløkkeskoven stadig er. I den nuværende kommuneplan er hele Åløkkeskoven udpeget som en del af kommunens Naturnetværk (se billede 1).

Indsigelser mod ændringerne
Der er blevet gjort indsigelser mod ændringerne. Åløkkekvarterets Grundejerforening og borgere i kvarteret har i høringsperioden alt lavet 13 høringsvar mod de nævnte ændringer i kommuneplanen og eller byggeri på matrikel 27f i Åløkkeskoven.

Seks procent af alle hørringsvar til kommuneplanforslaget 2020 omhandlede således et ønske om at bevare Åløkkeskoven i sin helhed. Det siger noget om den massive opbakning der er i byen til at bevare den historiske skov.

Forvaltningens forklaring
Åløkkekvarterets grundejerforening har flere gange været i dialog med By- og kulturforvaltningen om ændringerne i kommuneplanen. På et møde 25. august 2020 spurgte vi byplanchefen, hvorfor bestemmelserne var fjernet fra kommuneplanforslaget 2020.

Billede 4: Rammeområde 10.R.3 i Kommuneplanforslag 2020. Bemærk der er ingen bestemmelse, der regulerer bebyggelse på arealet. De røde rammer på billede 3 og billede 4 er indsat af grundejerforeningen.

Svaret var, at der var tale om en ”generel oprydning og forsimpling af kommuneplanen”. I et senere skriftligt svar lyder forklaringen ”redaktionelle ændringer”.

Byplanchefens svar undrede grundejerforeningen, da samme bestemmelser umiddelbart kan findes på en lang række andre rekreative rammeområder i kommuneplanforslaget 2020.

Forklaringen gentages
På et virtuelt møde 27. januar 2021 mellem Åløkkekvarterets Grundejerforening og By- og Kulturforvaltningen, hvor rådmand Christoffer Lilleholt (V) også deltog, gentog byplanchefen forklaringen, og tilføjede, at de steder hvor vi forsat kan finde den omtalte bestemmelse i kommuneplanen er fejl, som vil blive rettet inden den endelige kommuneplan bliver vedtaget.

I grundejerforeningen tog vi hende på ordet og satte os ned for at sammenligne kommuneplan 2016 med kommuneplanforslag 2020. Vi ville se på, hvordan bestemmelsen om bebyggelsesomfang optræder i den nuværende kommuneplan for at efterprøve forklaringen.

Og der gjorde vi en opdagelse.

En underlig undtagelse
I den gældende kommuneplan 2016 fremgår bestemmelsen 202 gange.
I kommuneplanforslaget 2020 fremgår bestemmelsen 209 gange. Det vil sige, at forvaltningens ”oprydning” har resulteret i, at bestemmelsen gælder for flere rammeområder. Undtagen rammeområde 10.R.3 i Åløkkeskoven, hvor den er fjernet.
Det virker underligt.

Men der er også noget andet, der er underligt.

Det grønne Danmarkskort
I 2017 vedtog den daværende regering en ændring i planloven, som indebærer, at kommunerne skal foretage en samlet planlægning for naturbeskyttelsesinteresser og et såkaldt Grønt Danmarkskort.

Ifølge planlovens § 11 a, stk. 1, nr. 14 skal kommuneplaner indeholde retningslinjer og kort, der beskriver: ”varetagelse af naturbeskyttelsesinteresserne, som udgøres af naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser, herunder eksisterende Natura 2000-områder på land og andre beskyttede naturområder, samt økologiske forbindelser, potentielle naturområder og potentielle økologiske forbindelser, og for prioritering af kommunalbestyrelsens naturindsats inden for Grønt Danmarkskort”.

I kommuneplanen 2016 var kommuneplanramme 8.F116 (det, vi nu kender som 10.R.3 – Snapind Skov – Dronning Olgas Vej) udpeget som særlig økologisk forbindelse.
I kommuneplanforslaget 2020 er rammeområdet slet ikke udpeget som et areal med naturbeskyttelsesinteresser. Faktisk er hele det sydvestlige hjørne af Åløkkeskoven (omkring 1,6 hektar) ikke udpeget som naturbeskyttelsesinteresse.

Det betyder også, at den del af den historiske skov slet ikke fremgår at Det grønne Danmarkskor (se billede 2).

Vi spurgte os selv: Jamen, hvad har ændret sig på fire år i Åløkkeskoven, siden området ikke længere er værd at beskytte?

Det er svært at få svar på.

Hvor er miljøvurderingen?
Grundejerforeningen har gennem aktindsigt bedt forvaltningen om at sende den miljøvurdering, der ligger til grund for de ændrede naturbeskyttelsesinteresser i Åløkkeskoven. Uden resultat.

På mødet med forvaltningen 27. januar i år spurgte grundejerforeningen derfor igen ind til grundlaget for de ændrede naturbeskyttelsesinteresser i den sydvestlige del af Åløkkeskoven.

Her fik vi oplyst, at der ikke ligger nogen egentlig miljøvurdering eller naturundersøgelses til grund for ændringen.

Så hvorfor er ændringerne af naturbeskyttelsesinteresserne foretaget? Det savner vi fortsat svar på.

Derfor fortsætter vi
Grundejerforeningens store fokus på de små ændringer, skyldes, at foreningen ønsker at bevare Åløkkeskoven i sin helhed.

Ændringerne undrer os, fordi vi ikke er blevet præsenteret for en troværdig begrundelse for dem.

Og ændringerne bekymrer os, fordi de små ændringer vil gøre det nemmere at give dispensation til byggeri af boligblokke i Åløkkeskoven.

Hvis altså kommuneplan 2020-2032 bliver vedtaget som den ser ud lige nu.

Sådan gjorde vi
Da vi ved gennemgang af kommuneplanforslaget 2020 blev opmærksom på, at bestemmelsen om byggeri var fjernet fra rammeområdet i Åløkkeskoven, var det vigtigt for os at finde ud af om det var en generel ændring, som forvaltningen gav udtryk for.

Derfor downloadede vi alle rammeområderne i den gældende kommuneplan som ét pdf-dokument. Nu kunne vi nemt søge efter bestemmelsen i dokumentet, og kunne på den måde konstatere, at den var gældende for 202 rammeområder i 2016.

Vi gjorde det samme med kommuneplanforslaget 2020, og kunne konstatere, at bestemmelsen var gældende for 209 rammeområder i den nye plan.

Endelig har vi gennemgået alle 202 rammeområder i kommuneplan 2016 et for et og sammenlignet dem med de tilsvarende rammeområder i kommuneplanforslaget 2020.
Her kunne vi konstatere, at 194 rammeområder fortsat havde bestemmelsen i kommuneplanforslaget 2020.

På otte rammeområder (inklusive 10.R.3) var bestemmelsen fjernet. Men ligeledes tilføjet på 15 andre.

Det vil vi gøre
Kommuneplanforslaget skal formentlig behandles i By- og Kulturudvalget 2. marts i år. Når kommuneplanforslaget er godkendt i udvalgt skal det endeligt godkendes af byrådet.

Efter at forvaltningen på vores møde 27. januar forklarede, at der var fejl i et stort antal rammeområder i kommuneplanforslaget, kan vi konstatere, at forvaltningen nu har lukket ned for online-adgang til disse. Det fremgår af kommunes hjemmeside at: “Rammerne er ved at blive opdateret til den endelige vedtagelse.”

Frem til godkendelsen af kommuneplanen vil vi arbejde for at den sidste del af Åløkkeskoven også bliver klassificeret som “Særlig værdifuld naturområde” ligesom resten af skoven. Det er vigtigt for naturbeskyttelsen og for bevarelse af Åløkkeskoven i sin helhed, at hele skoven bliver udpeget “Særlig værdifuld naturområde” og registeret i Det Grønne Danmarkskort.

Tekst: Lars Hartvig Linaa
Illustrationer: Odense Kommune/Miljøstyrelsen

FAKTA: GRØNNE SAMMENHÆNGE
Naturområder, skove og landskaber af særlig værdi, der trækker naturen ind i byens parker og fritidsanlæg og forbinder by og land.

De grønne sammenhænge bindes sammen af de grønne hovedstier i vores rekreative stinet.

Stierne giver adgang til de natur- og rekreative oplevelser, som kendetegner hele grøn-blå struktur. Kilde: Kommuneplan 2020

 

FAKTA: GRØNT DANMARKSKORT
Grønt Danmarkskort er en kortlægning af, hvor Odenses vigtigste natur er i dag, og hvor naturarealerne kan udvide sig.

Odense vil være Danmarks grønneste storby. Dette inkluderer blandet andet arbejdet med biodiversitet inden for både dyr og planter.

En udvidelse og forbedring af kommunens naturarealer skal medvirke til at stoppe tilbagegangen i naturens mangfoldighed.

Grønt Danmarkskort skal styrke sammenhængen mellem større eksisterende, værdifulde naturområder.

Planter og dyr skal kunne sprede sig mellem naturområder uden barrierer i landskabet. Kilde: Kommuneplan 2020

 

 

 

Kuréren har fået ny mailadresse

Hurra. Takket være overtagelsen af internetdomænet Åløkke.dk, har vi kunnet oprette en ny mail til Kuréren med en adresse, der er virkelig nem at huske: Kureren@åløkke.dk.

Kuréren er det fælles beboer- og kirkeblad for Hans Tausens Sogn og Åløkkekvarteret. Det udkommer 10 gange om året, trykkes i 2600 eksemplarer og omdeles til samtlige husstande i sognet.

Tekster og billeder til Kuréren kan altså fra nu af mailes til: kureren@åløkke.dk. Redaktøren kvitterer altid for modtagelsen, så hvis vi er forbi deadline, og du endnu ikke har modtaget en kvittering, er din mail af en eller anden grund ikke nået frem. Så prøver du bare igen.

Deadline for marts-Kuréren 2021 er 20. februar.
Hans Faarup, redaktør af Kuréren

Grønne alger ved Langesøstien

Forsinkelsesbassinet ved Langesøstien fotograferet op mod de nye rækkehuse i Gartnerbyen. Foto: Kuréren

Er vandet ved Langesøstien forurenet? Det er der nok mange, der har spurgt sig selv. Vi har spurgt VandCenterSyd. 

Det lange forsinkelsesbassin for regnvand ved Langesøstien er – især i den ende tættest på Rugårdsvej – dækket af et grønt lag. Vi har talt med VandCenterSyd om de grønne alger, der tydeligt ses i store områder på overfladen af vandet.

VandCenterSyd oplyser, at der skete to forskellige fejl sidste år i forbindelse med Gartnerbyen i april og i august sidste år. Disse fejl blev rettet hurtigt.
Man forventer ikke flere fejlkoblinger af regnvandsafløb og spildevandsafløb i Gartnerbyen.

Det er ganske normalt med vækst af grønne alger i de første to år i et nyetableret bassin. Det skulle rette sig med tiden. Og senere kan vi forvente fisk i bassinet, forlyder det fra VandCenterSyd. Myhr/Faarup

Kurérens mail er ude af drift

Beboer-og kirkebladet Kurérens mailkonto er ude af drift. Muligvis er den blevet hacket. Så vi kan ikke modtage indlæg til februarbladet, der udkommer lørdag 6. februar.

Hvis I har sendt noget til bladet inden for den seneste uge, har I efter et døgns tid fået et svar om, at beskeden var ufuldstændig eller noget i den stil. Det betyder, at bladet ikke har modtaget det, I sendte. Indtil videre vil jeg bede jer om at sende indlæg til bladet til min private mail: hansfaarup@gmail.com.

Der var deadline i søndags, så skynd jer, hvis I har noget, der skal med i bladet. Jeg kvitterer ALTID for modtagelse af stof, så hvis I ikke har fået en mail om, at stoffet er modtaget, ja, så kan I roligt regne med, at det ikke er det ikke.

Jeg beklager besværet, og I får besked både her og gennem bladet, når en ny mailadresse er klar.

Med venlig hilsen
Hans Faarup, redaktør af Kuréren

Grundejer-formand tilbyder rundvisning i Åløkkeskoven

De seneste måneder har flere politikere i Odense Byråd været på rundvisning i Åløkkeskoven, så de med egne øjne kan se det naturområde, byggeselskabet Olav de Linde ønsker at bebygge.

Men andre end politikere kan også få en rundvisning. En læserbrevsskribent rettede i Fyens Stiftstidende kritik af beboerne i Åløkkekvarteret, som han mente stod i vejen for byens udvikling.

Carsten Myhr , i midten, har tidligere vist blandt andre rådmand Brian Dybro, til venstre, rundt i skoven. Her sammen med Lars Hartvig Linaa fra grundejerforeningens bestyrelse. Foto: Axel Lund Henriksen

Det stod klart, at skribenten aldrig selv havde set det område, han skrev om, så Åløkkekvarterets Grundejerforening inviterede ham med på en gåtur i området. Han tog imod invitationen og blev vist rundt i den skov, der er i fare som følge af planerne om etageejendomme i forlængelse af Pakhusgården.

Efter turen havde skribenten ændret holdning til det, han havde skrevet i sit læserindlæg. Han mente nu, at der ikke bør bygges i skoven.

Formanden for grundejerforeningen, Carsten Myhr, tilbyder at vise rundt på arealet for alle, der har interesse i sagen. Vi må dog kun være i alt 10 personer ad gangen. Alt foregår udendørs.

Formanden kan kontaktes på mail myhr@nal-net.dk eller telefon 40 30 97 80.

Foreningen for beboere i Åløkkekvarteret i Odense

Se kvarterets blad her: Kuréren
 
Følg sagen om byggeri i Åløkkeskoven på denne Facebook-side: Bevar Åløkkeskoven
 
Foreningens bestyrelse valgt i oktober 2020:
Carsten Myhr (formand), Axel Lund Henriksen (næstformand), Alexander Danker (kasserer), Hans Faarup (sekretær, redaktør), Peer Gyldenbrand Jochumsen, Lars Hartvig Linaa, Henrik Kjær Larsen
Suppleanter: Carsten Aadahl Madsen og Henrik Jacobsen
 
CVR-nummer: 36640227