Abigaelsvej er udvalgt som en af seks boligveje i Odense Kommune, der prioriteres i projektet Tryghed på Boligveje. Det blev afgjort 1. juni af politikerne i By- og Kulturudvalget, oplyser projektchef Mia von Wowern
Her er de seks veje (i alfabetisk rækkefølge), der er prioriteret øverst i projekt Tryghed på Boligveje: Abiagelsvej, Bernstorffsvej, Døckerslundsvej, Kirkevej, Kristiansdals Allé og Paaskeløkkevej.
Beboerne på de seks boligveje vil inden længe modtage et brev i E-boks med mere information om de næste skridt i projektet, samt en invitation til en workshop.
De resterende 14 indstillede boligveje, hvoraf ni ligger i Åløkkekvarteret forbliver på listen i projektet, og kommer med igen i næste indstilling, som forventes at ske i foråret 2023, oplyser Mia von Wowern.
Nyheden om de seks prioriterede boligveje kunne læses i en mail, der 3. juni 2022 blev sendt ud til alle, der har skrevet sig på maillisten for nyheder om projektet.