Møde om beskæring af træer ved Kærlighedsstien

Tid: Lørdag den 11. november kl. 12
Mødested: Åasen på Åløkkeskolen

Skal træerne – eller nogle af dem – på den øverste del af skråningen mellem Kærlighedsstien og Langesøstien beskæres eller fjernes? Beboerne langs med Kærlighedsstien er blevet spurgt i en rundspørge. Mødet indkaldes i samarbejde med grundejerforeningen, hvor alle besvarelser på rundspørgen og kommentarer til den lægges frem for de deltagende. Alle er velkomne.

Mødet skulle have været holdt udendørs, men rykker ind i Åasen, som er den lave bygning i den østlige ende af skolegården på Åløkkeskolen.

Axel Lund Henriksen, formand for Åløkkekvarterets Grundejerforening er ordstyrer for denne dagsorden:

1. Velkomst ved initiativtager Troels Troelsen. Han har selv grund ud til Kærlighedsstien og er suppleant i grundejerforeningens bestyrelse.

2. Axel Lund Henriksen forklarer grundejerforeningens formål med at gå ind i sager som denne.

3. Præsentation af rundspørgen ved Troels. Præsentation på kort.

4. Debat om et løsningsforslag.

5. Tilslutning til et løsningsforslag.

Åløkkekvarterets Grundejerforening

Nyt til halloween i Åløkkeskoven: Vær med til at skære græskar

Du komme med kniv og kreativitet. vi kommer med græskar. Så skal denne fætter nok få en masse venner at lyse op i skoven sammen med. Foto: Carsten Aadahl MadsenTirsdag den 31. oktober er der hallo­ween i Åløkkeskoven. Og to dage før, 29. oktober, kan I hjælpe med at skære vores græskar ud.
Halloween nærmer sig, og det samme gør halloween i Åløkkeskoven. En stemningsfuld aften, som du i år kan hjælpe med at gøre helt uforglemmelig.
Åløkkekvarterets Grundejerforening har nemlig med hjælp fra den lokale Rema 1000 i Tekstilparken skaffet ekstra mange græskar, så vi kan fylde skoven med lysende græskarhoveder. Men vi kan ikke selv nå at skære dem ud.
Vi har derfor brug for hjælp fra kreative sjæle til udskæring af endnu flere græskar, så vi i år kan skabe det største halloween-arrangement nogensinde i Åløkkeskoven.
Hjælp os med at skære
Derfor inviterer vi alle til at komme ned ved bålpladsen på Den Gamle Golfbane to dage før, søndag den 29. oktober kl. 13 til 15. Så holder vi Store Skæredag, ligesom vi før sankthansbålet har holdt Store Brændedag.
Vi stiller med græskarrene. I skal bare komme med knive eller andre skæreredskaber, og så går vi i gang. Grundejerforeningen giver øl og vand, og når halloween i Åløkkeskoven er overstået tirsdag kl. 21, er I velkomne og opfordres til at tage jeres egne græskar med hjem.
Opstillere søges
I kan også hjælpe i timerne op til hallo­ween. Vi skal nemlig bruge 10-15 børn eller voksne til at hjælpe med at sætte græskar ud i skoven og tænde lysene.
Det plejer at være sjovt, og jo flere vi er, jo hurtigere går det.
Opstilling og optænding foregår tirsdag den 31. oktober fra kl. 16 til 17.30. Mødested: Skovbrynet ved Mogensensvej. Mail til martin.didriksen@mail.dk, hvis du kan hjælpe.
Og så er det halloween
Lysene til halloween i Åløkkeskoven er i år tændt fra klokken 17.30 til 20.30.
Der er tre oplyste indgange til skoven:
1. Fra enden af Mogensensvej
2. Fra enden af Dronning Olgas Vej
3. Fra enden af det lille Åløkkevænge
Når I har fulgt de lysende stier i skoven, kan I købe varm kakao i pavillonen ved bålpladsen. Både til børn og til voksne.
Eventuelt overskud fra salget går til at sikre afholdelse af halloween i Åløkkeskoven næste år. Kom med til den hyggelige aften og hils på naboerne … hvis du kan få øje på dem.
Nærmere detaljer kan læses i løbet af oktober på grundejeforeningens hjemmeside, Åløkke.dk, og bliver delt på de lokale facebooksider.
s
Hold lygterne hjemme
For at bevare den gode, uhyggelige stemning i skoven, vil vi bede jer om at lade være med at tænde lommelygter, stavlygter eller andre elektriske lygter, når I går rundt på de lysende stier.
Martin Didriksen og Alexander Danker
Åløkkekvarterets Grundejerforening

Strømpeforing mod rotter fra kloakrør

(Artiklen kunne læses i Kuréren 6-2023)

De seneste måneder har der været mange rotter ved Langesøstien. Kunne det skyldes, at rør, der fører kloakvand væk fra Gartnerbyen er blevet koblet forkert sammen, så der ledes kloakvand – og rotter – ud i bassinet langs med Langesøstien?

Det har grundejerforeningen spurgt Vandcenter Syd, som svarer:

”Som konsekvens af rotteproblemer i området, har vi derudover sidste år strømpeforet en stor ledning langs det nye bassin, som var i ringe tilstand med mange utætheder, hvor rotter kunne trænge ind og ud. Dermed er alle vores hovedledninger i området relativt nye eller nyligt renoverede.”

En strømpeføring vil sige, at man fører en ny glasfiberslange (strømpen) ind i et defekt rør, som dermed bliver tæt igen.

Vandcenter Syd opfordrer grundejerne til at melde problemerne til kommunen. Den opfordring kan vi kun give videre endnu engang.

Axel Lund Henriksen
formand for Åløkkekvarterets Grundejerforening

Ingen bevarende lokalplan endnu

Hvad er op og ned i snakken om bevarende lokalplan? Det forsøger grundejerforeningen at sætte sig ind i med nyt arkitekturudvalg.

(Artiklen kunne læses i Kuréren 6-2023)
15. maj holdt grundejerforeningens arkitekturudvalg møde med By- og Kulturforvaltningen for at høre, hvordan processen er, hvis det på et tidspunkt kommer på tale med en bevarende lokalplan for Åløkkekvarteret.

En bevarende lokalplan, hvor husejere pålægges restriktioner for, hvordan huse må renoveres, var et af de store emner på grundejerforeningens generalforsamling.

I første omgang har vi sat os for at blive klogere på hvilke fordele og ulemper der ville være ved at eje et hus i et område med en bevarende lokalplan.

Ingen aktuelle planer
Det er også vigtigt at sikre, at vi bliver hørt, hvis kommunen en dag beslutter at sætte gang i arbejdet med en bevarende lokalplan. Hvilket kommunen ikke har planer om i øjeblikket.

Men som i alle andre kvarterer i Odense holder forvaltningen øje med, om der sker væsentlige ændringer, som kalder på en bevarende lokalplan. Herunder især ansøgninger om at rive huse ned.

Axel Lund Henriksen
formand for grundejerforeningen

Opbakning fra beboerne til at arbejde videre med Åløkke Allé

Der var god stemning og diskussionslyst ved den årlige generalforsamling i grundejerforeningen. Til højre sidder nuværende formand Axel Lund Henriksen. Foto: Kuréren

Onsdag den 15. marts 2023 holdt vi den årlige generalforsamling i Åløkkekvarterets Grundejerforening. 38 deltagere (inklusive bestyrelsen) mødte op i Åasen, hvor der især blev diskuteret to emner: Trafik og bevarende lokalplan.

Lauge Vestergaard blev valgt til dirigent og gav straks ordet til formand Axel Lund Henriksen, som gav sin beretning for det forløbne år.

– Vi startede året med at finde ud af, hvordan vi skulle arbejde i bestyrelsen. Har nedsat en række udvalg.

– Trafikudvalget har arbejdet sammen med kommunen om trafikken gennem vores kvarter. Vi har genoptaget vores samarbejde med Gl. Tarup Grundejerforening om Rugårdsvej.

Skovudvalget arbejder med det grønne område. Et meget roligt år, men vi holder øje med udviklingen i Åløkkeskoven. Vi søger aktindsigter, og der er ingen aktuelle planer.

– I kommunikationsudvalget har vi har diskuteret, om Kuréren skal gøres online. Der er brug for flere annoncører. Kuréren har en levetid på et par år frem med det nuværende underskud.

Hjælp søges til sankthans

–  Arrangementsudvalgets største opgave var at holde halloween. Meget positivt. Mange deltagere i skoven. Men vi fik en kæp i hjulet, da vi blev ringet op kort før sankthans og fik at vide, at vi ikke måtte sanke brænde i skoven. Der skal findes en ny model, så vi efterlyser folk til at hjælpe med sankthans. Vi har fået forslag fra Bill Potter, Johannevej, om at holde sæbekasseløb for kvarterets børn, det støtter bestyrelsen op om.

Samarbejdsudvalget deltager i møder med andre grundejerforeninger i byen. Har mødtes med borgmesteren og fremført vores tanker om kvarteret og skolen, som vi forventer om få år er for lille, når børnene fra Gartnerbyen skal gå der. Vi samarbejder med skolebestyrelsen.

Arkitekturudvalget blev nedsat i løbet af året med det formål at debattere, om vi skal arbejde for en bevarende lokalplan for området.

Velfærdsudvalget varetager vores interesser i Velfærdens Fundament. Vi fik etableret, at der skal bruges over en million kroner på at sikre god adgang til vores natur. Og sikre at den ikke slides op. Vi har mødt aktørerne på havnen og fået gode kontakter dernede. Status: Vi er lige nu i planlægningsfasen, I vil først se resultaterne fra 2024 og frem.

Kærlighedsstiens bidrag

En beboer på Thomas Overskous Vej foreslog, at Kærlighedsstien godt levere brænde til sankthans. Den er ikke en del af skovreglerne. Stien er for god til bare at gro til. han Har opfordret kommunens parkforvaltning til at gøre det.

Axel Lund Henriksen svarede, at han har gået en tur der med parkforvalteren, og at der skal ses på muligheden.

Der blev klappet ad beretningen.

Flere møder – mere forsikring

Kasserer Alexander Danker fremlagde årets regnskab, som blandt andet viste, at vi er gået ned i indtægter. 121.425 kroner i indtægt mod 126.150 i 2021.

– Udgifter til møder steget voldsomt, fordi der ikke blev holdt så mange møder i corona-tiden. Vi er tilbage ved det normale beløb nu, bemærkede kassereren.

I 2021 brugte vi blot 1200 kroner på onlinemøder, mens vi i 2022 har brugt 22.141 kroner på møder. Herunder en forårsfest og en julefrokost. Til gengæld er vores udgifter til advokat faldet fra 51.250 kroner i 2021 til 4962 kroner i 2022. Årsagen til det store beløb i 2021 var sagen om Åløkkeskoven.

– Som noget nyt har vi nu tre slags forsikringer. Der er en arrangementsforsikring og en bestyrelsesforsikring. Udgiften er lige nu 8400 kroner om året. Det var 2000 kroner året før, og det vil stige til næste år.

Vores udgifter var i 2022 på 73.125 mod 100.880 kroner i 2021. Det gav et overskud for 2022 på 47.903 kroner mod 25.269 kroner i 2021. Det betyder, at vores kassebeholdning er på 112.403 kroner.

– Belært af erfaringer fra skoven, er det godt at have en kassebeholdning. Regnskabet er revideret og godkendt af revisor, tilføjede Alexander Danker.

Græskarkøb til halloween

Et medlem ville vide, hvorfor der ikke var flere græskar ved halloween.

Henrik Kjær Larsen fra bestyrelsen svarede, at der er købt samme antal græskar som tidligere år. I forbindelse med corona blev der opbygget et lager af det, der ligger ud over græskar. Så derfor blev indkøbet mindre end sidst. Desuden brugte vi ikke 1000 kroner på cognac. Som forsøg. Det var folk ikke helt tilfredse med. Så vi brugte 2500 kroner mindre end sidst. Antallet af græskar er bestemt af, hvor meget institutionerne mener, de kan kapere. De er mere pressede på tid, to børnehaver faldt fra. De to skoler kan også kun skære det halve af, hvad de plejer. Der blev sat 105 ned i skoven. Der plejer at være 120.

Et medlem foreslog at få flere til at deltage i skæringen af græskar

Et medlem opfordrede bestyrelsen til at fortsætte med at bruge penge på møder, gaver og forkælelse af bestyrelsen.

Deltager foreslog om vi ikke kunne blive en tvungen grundejerforening i stedet for frivillig. Formanden svarede, at vi hellere vil være en attraktiv forening, som folk frivilligt melder sig ind i.

Det blev ligeledes foreslået at gøre de første to år gratis for at lokke flere med i foreningen. I øjeblikket er hver tredje husstand i området medlem.

Kirsebærtræer og skovkonto

Grundejerforeningen bestyrer også tre andre konti, som kasserer Alexander Danker redegjorde for.

Kontoen for japanske kirsebærtræer på Ny Kongevej, hvor 32 husstande har indbetalt fra 500 til 2500 kroner, har 39.000 kroner tilbage til fortsat udskiftning af træer.

Indsamlingen Bevar Åløkkeskoven har 24.289 kroner stående. De penge bliver der ikke rørt ved, før skoven er truet igen.

Halloween har fået sit eget selvstændige regnskab uafhængigt af grundejerforeningen. Arrangementet havde i 2022 indtægter på 12.435 kroner og udgifter på 9161 kroner. Der står nu 3273 kroner på kontoen.

Kassereren forklarede den store indtægt med, at halloween har modtaget en donation på 10.000 kroner fra Spar Nord Fonden. En stor del af de penge gik til at forbedre el-forsyningen ved den gamle golbane.

Regnskabet er revideret og godkendt af vores revisor, Nils Aaskov.

Forslag 1: Lukning af Åløkke Allé

Så var det tid til indkomne forslag. På forhånd havde bestyrelsen meddelt gennem Kuréren, at man satte et forslag om Åløkke Allé på dagsordenen. Op til generalforsamlingen indløb der yderligere to forslag fra samme medlem.

Michael Holck (tv.) gav beretning fra trafikudvalget. Foto: Hans Faarup

Inden da gav Michael Holck en beretning om trafikudvalgets arbejde siden sidst:

– Projektet Tryghed på boligveje, hvor By- og Kulturudvalget undersøgte trygheden på kvarterets boligveje. Her kom Abigaelsvej  i betragtning til et seks måneders prøveforsøg, der skulle dæmme op for smutvejskørsel ved at lukke vejen ud mod Toldbodgade.

– Vi har fået lavet en del friske trafikmålinger, for at se hvorledes trafikken i området udvikler sig, dette primært for at synliggøre problemerne overfor kommunen. I den forbindelse har vi været til et møde med rådmand Søren Windell og hans kontorchef, hvor vi fik mulighed for at lufte vores forslag til mere tålelig trafikafvikling på Åløkke Allé, primært på grund af den massive gennemkørsel af tung og hurtig trafik. Der kom ikke noget konkret ud af dette møde, da den grønne mobilitetsplan var i støbeskeen plus det faktum at Konservative og Venstre gerne vil imødekomme erhvervslivet.

– Der har være en del usikkerhed om parkering på græsrabatten mellem fortov og vej på Prinsesse Maries Allé og Ny Kongevej, den usikkerhed skulle gerne være fortid.

– I går var der adgang til rådhuset, hvor det første borgermøde om den Grønne Mobilitetsplan blev fremlagt. Direktøren Michael Frederiksen for Klima- og Miljøforvaltningen fremlagde det ambitiøse projekt, som størstedelen af jer her i aften nok har kendskab til. Tre rådgivere havde fået til opgave at komme med hver deres løsning, løsninger som i grove træk var meget identiske.

– Vi er i bestyrelsen enige om, at der ligger rigtig mange gode og spændende perspektiver for vores og de omkringliggende områder i de forslag, der blev fremlagt. Jo mindre trafik – især den tunge og gennemkørende trafik som vi har i vores kvarter, og her tænker vi primært på Åløkke Allé og Rugårdsvej – jo mere vil det gavne vores kvarter i form af sikker skolevej og generel færdsel, færre støjgener og en større samhørighed og kvalitet i kvarteret. Vi vil her i aften meget gerne høre, hvad jeres holdninger og ideer til de planer, som vi i de sidste tre uger har lagt øre til i medierne.

Michael Holck begrundede forslaget med, at bestyrelsen ønsker at høre, om medlemmerne vil give os mandat til at arbejde ind i mobilitetsplanen om trafikken på Åløkke Allé.

Kommentarer fra deltagerne

– Minder denne ikke om vindmølledebatten? Alle vil gerne have dem, men ingen vil have dem i baghaven. Ved vi, hvor meget der er gennemkørende trafik?

– Et vigtigt element i alle tre projekter er, at farten sænkes i alle byzoner. Og det er nok ikke til diskussion. Der arbejdes også med fortrinskørsel for el frem for benzin. Jeg vil appellere til, at vi giver det mandat til trafikudvalgets videre drøftelse.

– Jeg har altid haft en drøm om at lukke Åløkke Alle ved skoven og lade skoven gro hen over vejen.

– Hvis man entydigt siger, at man skal arbejde for at lukke Åløkke Allé, er det ikke målet at arbejde for begrænsning af trafikken på Åløkke Allé. Et problem e,r at man skubber trafikken ud i andre områder. Skulle man foreslå kommunen at lukke Åløkke Allé i en periode som forsøg?

– Luk Åløkke Allé mellem Næsbyvej og Toldbodgade. Så er der ingen mulighed for at køre igennem.

– Luk Åløkke Allé ved Næsbyvej og indfør 30 km/t på Toldbodgade. Så kan det godt være, man får noget af trafikken skubbet væk.

Svar fra udvalg

Jan Skovbo fra trafikudvalget opfordret til, at man samarbejder med kommunen om forsøgsordninger.

Der blev diskuteret livligt i pausen. Foto: Hans Faarup

– Vi kunne for eksempel bidrage med at lukke Åløkke Allé i halvt år eller ændringer i trafiklys. Støj er også, når man bor i fjerde række fra Rugårdsvej, hvor man påvirkes af trafik, som burde køre et andet sted. Vi har pt. 20.000 biler i døgnet på Åløkke Allé. De biler fortsætter ikke ind til byen. De har ikke ærinde her eller i bymidten. Åløkke Allé er det eneste sted i Odense, hvor man stadig kan køre på tværs af byen.

– Jeg kører tit og har store trailere og vi holder her, fordi det er et knudepunkt, hvor bilerne ikke kan komme igennem. Hvis du lukker ved skoven, får du et kæmpeproblem ved Toldbodgade.

– Ideen er jo at trafikken skal reduceres væsentligt. Det her bliver kun lavet for at trafikken IKKE skal køre der. Det er ikke et problem. I kommunen vil de sige til dit svar:

Michael Holck: Ja, meningen er at man vil lukke af, så der ikke kommer gennemkørsel. 600-800 lastvogne kører igennem i døgnet. 40-45 procent af trafikken på Åløkke Allé er gennemkørende. Ideen er at lukke af for gennemkørsel.

Jan Skovbo: Hvis man tager 100 procent, 20.000 biler, og fjerner al uvedkommende færdsel, så er der plads til dem, der SKAL køre ind. Det gælder også ind til centrum.

Mandatet til bestyrelsen

Ordstyrer Lauge Vestergaard rundede den livlige debat af med at foreslå. at forsamlingen gav bestyrelsen mandat til at arbejde videre med at lukke Åløkke Allé i en eller anden form

Forsamlingen blev bedt om at stemme for at give bestyrelsen mandat til at arbejde videre med at lukke Åløkke Allé, hvor de afledte effekter på de andre veje også tages i betragtning.

Håndsoprækning: 2 imod. 36 for.

Forslag 2: Bevarende lokalplan

Troels Troelsen, Thomas Overskous Vej begrundede sit forslag:

– Jeg læste om bevarende lokalplan for Hunderupkvarteret. Har forslaget fra Hunderupkvarteret om murermestervillaerne med til mødet. Hvis Hunderup-forslaget havde gjaldt her, ville det blive svært at gøre noget ved husene.

Troels Troelsen stillede to forslag til generalforsamlingen og er nu selv valgt til bestyrelsen som suppleant. Foto: Hans Faarup

Han læste uddrag om, hvordan sokler og malede mure, tagrender af zink, eksisterende kviste og skorstene skulle vedligeholdes.

– Originale døre bevares. Originale vinduer bevares. Samt krav til vinduer med termoruder, støbte sålbænke og ikke skifer, tilbygninger skal være i original stil. Det er under en tredjedel af husene på vores gader, der kunne leve op til disse krav. Husene taber i værdi med de krav. Det her må IKKE ske for vort kvarter.

Troels Troelsen henviste til, at beboere i Hunderupkvarteret ikke ville have stemt for deres bevarende lokalplan, hvis de havde vidst, hvad der stod i den.

– Vores kvarter skal ikke være et museum ligesom Gerthasminde. Jeg har erfaring med ejerskab af bevaringsværdige bygninger.

Kommentarer til forslaget

Carsten Aadahl Madsen fra bestyrelsen forklarede om baggrunden for, at der overhovedet bliver diskuteret bevarende lokalplan:

– For et år siden fik vi en henvendelse fra beboere, hvis naboer ville rive hus ned og bygge et 26 meter langt hus på grunden i ét plan med høj rejsning, som ville skygge ind i naboernes haver. Naboerne spurgte, om vi kunne gøre noget. Bestyrelsen var enig om, at det her har vi slet ikke mandat til at forholde os til. Derfor spørger vi i aften: Har vi brug for en bevarende lokalplan? Er det noget, vi skal arbejde for. Hvis man selv er med til at udforme den, jo mere bestemmer vi selv, og hvor stram den skal være. Derfor spørger vi, er der nogen her i kvarteret, der har en mening og kan hjælpe med viden og erfaring?

Beboer: – Jeg bor selv i gammelt hus, men man skal passe på med at komme over i den bevaringsklasse, Troels siger. De unge mennesker har ikke økonomi til at renovere sådanne huse. Det bliver så dyrt, at unge mennesker ikke har penge til at holde det vedlige. Ønsker vi at have nabohuse, der ikke bliver vedligeholdt?

Beboer: – Vi kan vel godt have en holdning til, at man ikke bare kan bygge et moderne betonhus?

Carsten Aadahl Madsen: – Vi skal også huske, at mange har forelsket sig i det kvarter, fordi det ser ud som det gør.

Beboer: – Du vil ikke, Troels, bo i et museum, du vil ikke bo i Klondyke. Jeg vil gerne bo et sted, hvor husene harmonerer med hinanden. Men jeg tror ikke, det er sort-hvidt. Hvis vi nu har et pænt, gammelt hus fra 30’erne og sætter termoruder i, vil kommunen så forlange at vi sættergammeldages ruder i?

Troels Troelsen:-  Hele den debat i Hunderup blev overtaget af kommunen, og man startede en proces, der ikke kan standses.

Beboer: – Bunder det her ikke i, at vi ikke har en pligt til at være med i en grundejerforening. Så længe vi har en frivillig grundejerforening har det ikke nogen gang på jord

Axel Lund Henriksen: – Jeg vil understrege, at vi ikke arbejder for en bevarende lokalplan, men at vi har nedsat udvalget for at undersøge det.

Carsten Aadahl Madsen tilføjede, at der ikke er nogen aktivitet i arkitekturudvalget endnu.

Beboer: – Der er vel ikke noget i vejen for, at bestyrelsen kan undersøge, om der findes et behov for at arbejde for en bevarende lokalplan.

Beboer: – Tror det store flertal har et lidt mere praktisk syn på det. Hvis I skal arbejde videre med en lokalplan, skal det være hovedsigtet, og ikke de ydre ting.

Troels Troelsen:- Det bliver noget copycat, kommunen kommer frem til, det bliver veldefineret og velbeskrevet. Med mit kendskab til klasse 4 kommer der et sæt håndjern, som bliver meget stramme. Skal vi aktivt videre med at få en bevarende lokalplan? Eller skal vi lade de få huse, der er blevet væltet, bruges som skrækeksempel, der udløser en bevarende lokalplan?

Dirigent Lauge Vestergaard opfordrede til, at udvalget, der er nedsat, undersøger emnet inden næste generalforsamling

En beboer foreslog at stemme om, hvorvidt vi ønsker en bevarende lokalplan eller ej.

Martin Didriksen fra bestyrelsen: – I bestyrelsen har vi snakket om at arrangere møder med oplæg fra folk, der ved noget om det.

Carsten Aadahl Madsen: – Det er heller ikke bestyrelsen, der har stillet forslaget, fordi vi ikke ved nok om det.

Troels Troelsen: – Jeg stillede forslaget, fordi jeg ville vide, om mine tanker var for langt væk fra beboerne. Beder om, at forsamlingen tilkendegiver, om de er enige med mig.

Flere deltagere udtrykte stor interesse for at vide mere om bevarende lokalplan, inden man kan tage stilling til det. Formand Axel Lund Henriksen forsikrede Troels Troelsen om, at der ikke har været noget forsøg på at holde ham udenfor.

Troels Troelsen valgte herefter at trække sit forslag og bede om at kunne deltage i arkitekturudvalget, samt at emnet tages op på næste generalforsamling.

Og så var der pause med kaffe, te, boller og othellokage.

Der er tradition for at servere othellokage ved den årlige generalforsamling. I år blev der næsten spist op, fordi vi var så mange deltagere- Foto: hans Faarup

Forslag 3: Kurérens udgivelsesdag

Troels Troelsen begrundede sit forslag:

– Kuréren udkommer ikke helt samtidig med mit behov, fordi det udkommer for sent til de arrangementer, jeg gerne vil deltage i. Opfordring til at kigge udgivelsestidspunkter og deadlines. Opfordring til dem, der bidrager, sådan at foromtalerne er med i tide.

Det noterede bladredaktøren sig og lovede at minde skribenterne om at være mere opmærksomme på at få omtalt arrangementer i god tid.

Nyt ansigt i bestyrelsen

Bestyrelsesmedlemmer i Åløkkekvarterets Grundejerforening vælges for to år ad gangen. I år var Axel Lund Henriksen, Alexander Danker og Henrik Kjær Larsen på valg i år. Henrik genopstillede ikke

Suppleanterne vælges for et år ad gangen, så Martin Didriksen og Carsten Aadahl Madsen var også på valg. Martin Didriksen stillede op til den ledige plads i bestyrelsen

Da der ikke var andre kandidater blev Martin Didriksen, Alexander Danker og Axel Lund Henriksen valgt til bestyrelsen.

Troels Troelsen og Carsten Aadahl Madsen stillede op som suppleant. Ingen modkandidater. De blev valgt.

Fastsættelse af årskontingent

Ingen ændringer. Det koster fortsat 300 kroner om året pr. husstand.

Eventuelt

Axel Lund Henriksen opfordrede til at deltage i skraldeindsamlingen 26. marts kl. 9-12 for enden af Dronning Olgas Vej. Vi fjernede 134 kg sidste år.

Billedet er taget kort før, generalforsamlingen begyndte. Der var lige akkurat stole nok til alle deltagere. Foto: Hans Faarup

En beboer undrede sig over, at bestyrelsens adresser ikke længere stod i Kuréren. Det kommer de, lovede redaktøren.

Beboer: – Kender nogen reglerne for færdsel på stierne i skoven, om der kan gøres noget for at forhindre knallertkørsel i skoven, der kører for stærkt og er til fare for barnevogne?

En anden beboer svarede, at på befæstede stier må man køre på cykel og knallert. På de små stier må der ikke køres cykel eller knallert.

Axel Lund Henriksen: – Vi tager det med til kommunen, vi har en dialog om det. Få sat det med befæstede stier og knallertkørsel slået fast.

Bestyrelsen konstituerer sig på førstkommende bestyrelsesmøde, som er 29. marts.

Mødet sluttede præcis kl. 21.

Referent: Hans Faarup

Stadig uklarhed om parkering på gruset

Grusstykke på Ny Kongevej. Foto: Kuréren

(Bragt i Kuréren 2, 4. februar 2023)

Grundejerforeningen forsøger stadig at få svar på, om det er lovligt eller ulovligt at parkere på det brede grusstykke (skillerabatten) mellem vej og fortov. Sådan som det ser ud på Ny Kongevej og Prinsesse Maries Allé.

Vi har spurgt kommunens projektleder på området. Hun svarer, at umiddelbart er det ikke lovligt at parkere i skillerabatten i skillerabatten, man at hun vil undersøge nærmere, om det er anderledes for de brede grusstier, vi har i kvarteret. Så spørgsmålet er stadig uafklaret.

Michael Holck, trafikudvalget

Sådan kan gps bruges til at styre trafikken

Kan man få tung trafik væk fra vores veje ved hjælp af gps? Det spurgte vi
om i seneste nummer af Kuréren. Og nu har vi fået et svar.

(Denne artikel blev bragt i Kuréren 1. december 2022)

Efter kontakt med Odense Kommune har vi fået en beskrivelse af, hvordan gps i bilerne kan bruges til at regulere trafikken.

Den kørevejledning, man får af sin gps, er bundet op på de fysiske foranstaltninger. For eksempel skiltning eller vejlukning. Så hvis fysiske foranstaltninger
gør, at det ikke er muligt at køre gennem et område, vises det på gps’en, og man får angivet en anden rute at køre.

Både skiltning og andre fysiske foranstaltninger skal godkendes af politi og vejmyndigheden. Vejlukninger skal ligeledes godkendes politisk.

Særlig gps til tung trafik
Man kan som sådan ikke dirigere trafikken med gps, hvis ikke foranstaltningerne er der. Hvis der er godkendt skiltning mod for eksempel tung trafik på over 3500 kg, vil det være muligt at regulere dette, hvis lastbilchauffører bruger en speciel gps henvendt til tung trafik.

De mest almindelige gps’er har en funktion, der advarer om at køre på veje, hvor man vil risikere at støde på for eksempel en lav bro eller i dette tilfælde en vægtbegrænsning.

Nye trafikmålinger
Vi har før sommerferien bestilt trafikmålinger på en række veje og specifikke strækninger. Det gør vi for at følge udviklingen fra tidligere målinger, primært i forhold til antal lastvogne, personbiler og hastighed.

Desværre er der veje og strækninger, man har undladt i målingerne, der fandt sted i oktober og november. Vi har bestilt målinger på de manglende strækninger, således vi får et overordnet billede af, hvordan trafikken i vores område udvikler sig.

Michael Holck
Trafikudvalget i Åløkkekvarterets Grundejerforening

Skal Åløkkekvarteret have en lokalplan?

I septemberudgaven af Kuréren var der indrykket et indlæg fra Daniel Bröchner Christensen om Åløkkekvarterets stilarter og arkitektur, udsprunget af en debat om nedrivning og nyopførelse af et hus på Stenbachsvej.

Typiske Åløkke-huse. Foto Hans Faarup

Dette indlæg har givet anledning til en debat i grundejerforeningens bestyrelse. Vi har nedsat et udvalg til at se på, hvad holdningen er i kvarteret til, om der eventuelt skal arbejdes for at der udarbejdes en bevarende lokalplan.

Derudover vil vi også undersøge, hvilke konsekvenser, begrænsninger og muligheder en eventuel bevarende lokalplan vil have for os, der bor i kvarteret.

I første omgang er målet at indsamle en række facts og oplysninger, så vi senere kan diskutere emnet på et oplyst grundlag. Tanken er at vi, når vi får arbejdet lidt mere med det, vil lave en undersøgelse af, hvad holdningen i kvarteret er til emnet. Eventuelt suppleret med en debataften.

Har du interesse for, og/eller faglig viden inden for området, vil vi meget gerne i dialog og høre om din holdning til emnet.

Er du interesseret, send gerne din mening til Carsten Aadahl Madsen i grundejerforeningen: camadsen@hotmail.com.

Carsten Aadahl Madsen
Åløkkekvarterets Grundejerforening

Kontakt formanden: Graveskader bliver udbedret

Gul streg i en Åløkke-forhave.

(Artiklen blev bragt i Kuréren 8, 1. oktober 2022)

Entreprenøren, der stod for gravearbejdet, da der blev lagt fibernet ned i kvarteret, har indledt forberedelserne til at udbedre skader, der opstod i forbindelse med arbejdet. Derfor kan man se gule spraystreger rundt omkring i forhaverne.

Der er to års reklamationsret på arbejdet, og grundejerforeningen vil gerne høre fra jer, hvis I har eksempler på plæner, klinker eller fliser, der ikke er blevet genetableret, som de var før nedgravningen.

Mail til formanden på: axel_henriksen@hotmail.com

Hans Faarup

Vil du hjælpe os til halloween?

Foto: Jakob Skovdal

Foto: Jakob Skovdal

31. oktober er der halloween i Åløkkeskoven. Har du lyst til at hjælpe med at stille op eller rydde op?

(Artiklen blev bragt i Kuréren 8, 1. oktober 2022)

Halloween i Åløkkeskoven er en årligt tilbagevendende begivenhed den sidste aften i oktober, hvor tusindvis af lys og græskar skaber en helt særlig stemning i mørket.

Over 4000 børn og voksne plejer der at være i skoven den aften, og for at vi kan gøre det lige så godt i år, har vi brug for hjælp. Ja, faktisk kan det kun lade sig gøre, hvis vi er mange, der hjælpes ad.

Dette kan du gøre
Vi efterlyser derfor nogen med bil og trailer, som kan hente græskar og fordele dem i skoler og børnehaver tre-fire dage før.

Vi efterlyser også 15-20 børn og voksne plus en bil med trailer til at sætte græskar ud i skoven og tænde lysene mandag den 31. oktober.

Derfor: Mail til Henrik.kjaer.larsen@gmail.com, lige så snart du har læst denne artikel og fortæl, hvad du kan hjælpe med.

Støtte fra fond
Lysene i skoven er tændt fra klokken 17.30 til 20.30. Man kan gå ind i skoven fra enden af Mogensensvej, fra enden af Dronning Olgas Vej eller fra enden af det lille Åløkkevænge.

Ved bålpladsen sælges der varm kakao, mens vi hilser på venner og naboer i mørket.

Et eventuelt overskud fra salget af kakao går til at sikre afholdelse af hallo­ween næste år.

Sidste år fik vi en stor støttecheck fra Spar Nord Fonden til at afholde hallo­ween i Åløkkeskoven. De penge bliver i år brugt til nye tiltag på det tekniske område.

Nærmere detaljer om Halloween i Åløkkeskoven kan læses i løbet af oktober på grunderforeningens hjemmeside, Åløkke.dk og bliver delt på lokale facebooksider.
Henrik Kjær Larsen
Åløkkekvarterets Grundejerforening

Trafikken tælles på Grønløkkevej og Åløkke Allé

(Denne artikel blev bragt i Kuréren 8, 1. oktober 2022)

I forbindelse med forliget om det kommende års budget i Odense Kommune har forligspartierne pålagt politikerne i By- og Kultudvalget og Klima- og Miljøudvalget at undersøge, hvordan man kan forbedre nord-syd-fremkommeligheden med særligt fokus på trafikken på Grønløkkevej og Åløkke Allé.

Det kan man læse i det budgetforlig, som samtlige partier plus de to løsgængere blev enige om 22. september.

Afsnittet i budgetforliget hedder simpelthen ”Fremkommelighed – særligt Grønløkkevej og Åløkke Allé.”

Tung trafik skal tælles
Her står, at analysen specifikt skal forholde sig til den tunge trafik og indeholde forslag til løsninger.

Første skridt i analysen bliver trafiktællinger, der skal finde sted i november.
Byrådet har også taget hul på en anden debat, som kan få indflydelse på trafikken gennem vores kvarter: Om der skal bygges en ring 3 vest om Odense.

Vi søger indflydelse
Byens politikere har gennem årene fået utallige opfordringer til at gøre noget ved den gennemkørende trafik på Grønløkkevej og Åløkke. Ikke mindst fra Åløkkekvarterets Grundejerforening.

Så sent som ved politikermødet i Seniorhuset i fjor op til kommunalvalget, var emnet oppe at vende. Men som så mange andre gange de senere år, var svaret, at man ville vente og se, hvordan letbanen påvirker trafikmønstret.

Nu kører letbanen, og nu bliver der set på den gennemkørende trafik, altså de biler og lastbiler, der ikke har noget ærinde i kvarteret, men udelukkende bruger Åløkke Allé og Grønløkkevej til gennemkørsel.

Åløkkekvarterets Grundejerforening følger med i arbejdet og søger indflydelse på de løsninger, der skal vælges af politikerne.
Hans Faarup

Kommentar: Opfordring til indsigt, holdninger og omtanke

(Denne artikel blev bragt i Kuréren 7, august 2022)

Daniel Brøchner Christensen bor i Svenstrup ved Aalborg, men er vokset op i Åløkkekvarteret. Sidst han besøgte sine forældre, bladrede han i Kuréren og faldt over artiklen fra Åløkkekvarterets Grundejerforening om nye bebyggelser i området. Da han arbejder som byplanarkitekt, har han sendt dette indlæg om emnet.

Indlægget i Kureren nr. 6 juni 2022 med overskriften ”Opfordring til dialog og respekt”, som handler om grundejerforeningens holdning til nedrivning af huse for at bygge nyt, har provokeret mig til at fremsende følgende betragtninger.

Jeg kan ikke begribe denne meget afslappede, ja næsten ligegyldige holdning, som grundejerforeningen giver udtryk for. Dette skal blandt andet ses i lyset af nogle af de skrækhistorier, som jeg kender til gennem min faglige interesse og mit bagland.
Jeg er vokset op i Åløkkekvarteret, er nu bosat i Nordjylland og jeg kunne egentlig være ligeglad, men det er jeg ikke. Jeg har læst arkitektur, har arbejdet som både skitserende arkitekt og nu som byplanlægger, hvor jeg adskillige gange har brugt Åløkkekvarteret som eksempel på, hvad der karakteriserer et virkelig godt boligområde.

Et veldefineret byrum
Noget af det, som gør Åløkkekvarteret til et særlig godt boligområde, er den ret stramme rytme som langt de fleste huse er opført efter: en smal grund med et hus placeret med nogenlunde samme afstand til naboskel. Til den ene side en garage og til den anden indgangssituation. De fleste huse har et stejlt sadeltag med halvvalm og gavl mod vejen.

Dette skaber lave facader i de smalle slip mellem naboens garage og ens egen indgang, hvor solen kan komme ned. Samtidig sikrer det stejle sadeltag samt halvvalmen, at vinduer primært er placeret mod vejen og mod haven, således at man ikke sidder og kigger direkte ind i naboens stue.

Kigger man ned ad vejen, er de enkelte huse desuden orkestreret mere eller mindre, smukt på linje. Det skaber sammen med den højere gavl et yderst veldefineret byrum som man bestemt ikke finder ude i de nye udstykninger, hvor lave typehuse er kastet tilfældigt rundt.

Bedre Byggeskik
Når grundejerforeningen skriver, at husene i Åløkkekvarteret er opført i mange forskellige stilarter og perioder, er dette en sandhed med store modifikationer: Langt størstedelen er historicistiske og i understilen Bedre Byggeskik, men der er naturligvis afvigelser, om end også de fleste her stadig holder sig indenfor understile fra historicismen.

Bedre Byggeskik er i den danske arkitekturhistorie utrolig vigtig, og som navnet afslører, var foreningens formål at sikre gode boliger af høj byggeteknisk og arkitektonisk kvalitet.

Det er ikke ligefrem noget, der kendetegner nutidens byggebranche, der har fokus på individualitet, forrentning og juridiske søgsmål om garantier for bare at nævne nogle onder.

Når skaden er sket
Nyeste forskning peger på, at vi mennesker klart foretrækker veldefinerede byrum. Det ses både i empiriske studier af, hvilke slags byrum folk har lyst til at opholde sig i, og i studier af hjerneaktivitet samt stresshormoner i blodet.

Samtidig viser forskning, at vi foretrækker de gamle byområder fremfor de nye. Det kan der være mange grunde til, men generelt kendetegnes arkitektur fra efterkrigstiden ved at være meget introvert og decideret egoistisk: Bygninger bliver formet og placeret efter deres funktion og bygherrens ønsker uden nogen tanke for, hvad der sker med byrummet omkring.

Det risikable er, at der ikke skal mange ændringer til, før et ellers stilsikkert og kulturhistorisk bevaringsværdigt område er blevet spoleret nok til at skaden er sket, hvorfor snebolden triller og det ene nybyggeri efter det andet skyder op

Hvad med det næste?
Åløkkekvarteret er kulturhistorie og et af de bedste eksempler i Odense – slet og ret. Jeg vil derfor opfordre jer alle sammen til at tænke jer godt om og virkelig overveje, hvad det er for et kvarter, I ønsker jer?

Hvad gjorde, at I forelskede jer i kvarteret? Har I lyst til at få to etagers livløst betonbyggeri som nabo?

Gør et enkelt nybygget hus den store forskel for hele kvarteret?

Nej, det gør det naturligvis ikke, men hvad med det næste? Og hvornår skal man så sige stop?

Det bliver hurtigt frøen i gryden, der ikke opdager, at den er ved at blive kogt levende.

Byg nyt andre steder
Set i et økonomisk og klimamæssigt perspektiv tegner flere og flere undersøgelser et billede af, at det faktisk ikke kan svare sig hverken i kroner og ører eller CO2 at rive ned for at bygge noget nyt.
Hvis man virkelig vil bygge moderne og som det passer en, bør man bygge andre steder, hvor det ikke sker på bekostning af først og fremmest et velbygget hus med en særlig plads i den danske arkitekturhistorie, og hvor det ikke går ud over andre folks huse i form af udvanding af et helt kvarters stil.

Der er så mange nye udstykninger i dette land, hvor man kan bygge lige det hus fra kataloget, som man har lyst til. Ret beset kan hvem som helst købe et parcelhus i kvarteret, rive det ned og opføre nybyggeri alene af hensyn til forrentning og afkastningsgrad der tilgodeser bankens lånforslag.

Skal det smukke Åløkke reduceres til at være økonomisk spekulation?

Bevarende lokalplan
Hvis I ønsker at bevare jeres faktisk ret unikke og ret uspolerede kvarter, så er min opfordring til grundejerforeningen at gå i dialog med kommunen og desuden søge inspiration i Aalborg Kommune.

Her har man i området Hasseris og Gammel Hasseris lavet flere bevarende lokalplaner (eks. Nr. 05-078) med tilhørende stilblad.

Ligeledes vedtog man sidste år en bevarende lokalplan (Nr. 2-1-105) for et område i Nørresundby med stilsikkert villakvarter/haveby. En bevarende lokalplan betyder ikke at I kommer til at leve i et frilandsmuseum, men den kan sikre langt bedre mulighed for at bremse nedrivninger.
Så tænk jer godt om. Gå en tur i kvarteret og kig en ekstra gang på de mange smukke huse. Og husk på hvordan de ser ud. For bliver de først revet ned så er erstatningen aldrig lige så god. 

Daniel Brøchner Christensen, Svenstrup,

Svar:

Tak til Daniel Brøchner for et velkomment indlæg i den løbende diskussion om vores kvarter nu og i fremtiden.

Som bestyrelse i en frivillig grundejerforening, der har under halvdelen af grundejerne i kvarteret som medlemmer, har vi hverken hjemmel i vedtægterne eller mandat fra generalforsamlingen til at blande os i konkrete uenigheder mellem grundejere. Heller ikke, hvis uenighederne skyldes personlige holdninger til byggeri, der – ud fra hvad vi ved – i øvrigt falder inden for gældende regler om hvad og hvordan man må bygge.

Men vi kan godt have en holdning.

Åløkkekvarterets Grundejerforening har medlemmer fra hele sognet, det vil sige så forskellige boligområder som Kanalvejen, Dæhnfeldts Villaby, Glasvejkvarteret, Tekstilparken og de 12-13 gader, der oprindelig var kendt som Åløkkekvarteret, for blot at nævne nogle af dem.

Hvis bestyrelsen i Åløkkekvarterets Grundejerforening skal arbejde aktivt for at påvirke dele af kvarterets udseende i fremtiden, kræver det et entydigt mandat fra medlemmerne. Det vil sige fra den årlige generalforsamling. Vi vil opfordre jer til at kontakte bestyrelsen, hvis det er jeres ønske.

Inspireret af Daniel Brøchners indlæg påtænker bestyrelsen at holde et eller flere arrangementer om byggeskik og de muligheder og udfordringer, der ligger i en bevarende lokalplan.

Bestyrelsen i Åløkkekvarterets Grundejerforening

Trafikpojekt: Abigaelsvej blev udvalgt af politikerne

Abigaelsvej er udvalgt som en af seks boligveje i Odense Kommune, der prioriteres i projektet Tryghed på Boligveje. Det blev afgjort 1. juni af politikerne i By- og Kulturudvalget, oplyser projektchef Mia von Wowern

Her er de seks veje (i alfabetisk rækkefølge), der er prioriteret øverst i projekt Tryghed på Boligveje: Abiagelsvej, Bernstorffsvej, Døckerslundsvej, Kirkevej, Kristiansdals Allé og Paaskeløkkevej.

Beboerne på de seks boligveje vil inden længe modtage et brev i E-boks med mere information om de næste skridt i projektet, samt en invitation til en workshop.

De resterende 14 indstillede boligveje, hvoraf ni ligger i Åløkkekvarteret forbliver på listen i projektet, og kommer med igen i næste indstilling, som forventes at ske i foråret 2023, oplyser Mia von Wowern.

Nyheden om de seks prioriterede boligveje kunne læses i en mail, der 3. juni 2022 blev sendt ud til alle, der har skrevet sig på maillisten for nyheder om projektet.

Gåtur med Venstre: Mere plads til cyklister

30. september, 2021: Her til morgen gik vi,, Mette LyngdalAxel Lund Henriksen og undertegnede tur på Rugårdsvej sammen med Rådmand Christoffer Lilleholt (V). Det var en dejlig morgen, hvor den heftige morgentrafik var overstået.

 

Vi bemærkede, at der ikke er plads nok på de arealer, der er afsat til cyklister.
Rådmanden talte om, at der kunne skabes god plads til cyklister, hvis man lader fodgængere og cyklister deles om pladsen, der er til rådighed.

Nye cykelstier bliver lavet med høje granitkanter, 18 cm, hvilket formentlig vil virke hastighedsdæmpende for bilisterne.

Vi talte også om, at der kan etableres bedre overgange for dem, der skal krydse vejen til fods eller med cykel.

Ét spor på inderste del af Rugårdsvej

Vi drøftede forskellige muligheder for hastighedsnedsættelser for biler. 30 km/t eller 40 km/t. WHO anbefaler, at man i alle byer i verden sætter hastigheden til 30 km/t.

Vi talte også om, at man på den inderste del af Rugårdsvej kunne nøjes med ét spor i hver retning og få plads til at skabe en smuk indgang til Odense Centrum, og ligeledes skabe en smuk port til Odense på det store vejareal ud for Fakta ved Rismarksvej.

Endelig talte vi om, om det koster 1 eller 2 milliarder kroner at få bygget Ring 3 Vest, der vil aflaste Rismarksvej og Åløkke Allé,  og dermed aflaste indfaldsveje for gennemkørende trafik.

PS. Tirsdag den 2. november afholder vi politikermøde i Seniorhuset på Toldbodgade kl. 19-21.30. Mød endelig op og vær med i samtalen om Det Grønne Odense og trafikken i Odense.

Mette, Axel og Myhr

(Artiklen er en redigeret version af opslag på grundejerforeningens facebookside 30. september 2021)

Gåtur med Radikale: Kan vi omdefinere Rugårdsvej?

29.september 2021 tog vi hul på et nyt stort emne: Rugårdsvej. Det er en meget trafikeret indfaldsvej til Odense … men den er meget slidt og ikke særlig sikker for de bløde trafikanter.

Vi har indledt et samarbejde med den nye forening i Gl. Tarup, Gl. Tarup Grundejerforening, hvor formanden, Mette Lyngdal, også glæder sig til det samarbejde.

Vi ønsker, at Rugårdsvej får en ordentlig grundig renovering i forløbet Kongensgade til Rismarksvej. Vi ønsker, at der laves gode moderne cykelstier i hele forløbet,  at der laves gode passager/lyskurve m.m., der sikrer de bløde trafikanter, som skal passere vejen f.eks. ved Søhusstien. Og vi ønsker, at hele forløbet forskønnes med gode træer og blomster. Vi vil gerne diskutere nedsættelse af hastighed på strækningen.

Rugårdsvej med i budgetforhandlinger?

I dag gik vi en god lang tur med den radikale rådmand Susanne Ursula Crawley Larsen. Vi havde et godt møde midt i trafikken og støjen, og vi talte om at få omdefineret Rugårdsvej til en moderne vej midt inde i byen, hvor vi tager hensyn til de bløde trafikanter.

Begge foreninger vil drøfte emnet på politikermøder i november måned.

Susanne Crawley tænkte, at Rugårdsvej kunne blive et emne i budgetforhandlingerne i 2022.

Vi har aftalt gåture på Rugårdsvej med andre politikere. Herom senere.

Tirsdag den 2. november holder vi politikermøde i Seniorhus Odense på Toldbodgade. Emnerne bliver Det Grønne Odense og trafikken i Odense. Det vil glæde os, når I møder talstærkt op.

Carsten Myhr, formand for Åløkkekvarterets Grundejerforening

(Artiklen er en redigeret udgave af opslag på foreningens facebookside 29. september 2021.)

 

Gåtur med SF: God idé med cykelstier på Rugårdsvej

 

I dag, 13. oktober 2921, gik vi – Mette Lyngdal fra Gl. Tarup Grundejerforening og Carsten Myhr fra Åløkkekvarterets Grundejerforening – en tur på Rugårdsvej sammen med Brian Dybro og Lars Holm Rasmussen fra SF.

 

De mente begge, at det kunne være en god ide at få lavet cykelstier i hele forløbet fra Kongensgade til Rismarksvej. Vi talte om, at man på de smalleste steder kunne lade cyklister og gående dele pladsen.

Vi talte om, at skoleeleverne og andre har svært ved at krydse Rugårdsvej på en forsvarlig måde. Politikerne mente, der burde laves fodgængerovergange eller lignende nødvendige ting for at løse problemet.

Brian Dybro mente, at det vil være godt, hvis hastigheden på vejen bliver nedsat til 30km/t eller 40 km/t. Det vil gøre en positiv forskel for de bløde trafikanter og for beboerne langs Rugårdsvej.

Vi talte også om, at den overskydende plads kan anvendes til smukke beplantninger ved Kongensgade og ved Rismarksvej.

Vi havde en dejlig tur med opmuntrende løfter fra to politikere.

Tirsdag den 2. november holder vi politikermøde i Åløkkekvarteret. Det foregår i Seniorhus Odense på Toldbodgade kl. 19. Brian Dybro deltager. Politikermødet arrangeres af Åløkkekvarterets Grundejerforening og er åbent for alle.