Vil du hjælpe os til halloween?

Foto: Jakob Skovdal

Foto: Jakob Skovdal

31. oktober er der halloween i Åløkkeskoven. Har du lyst til at hjælpe med at stille op eller rydde op?

(Artiklen blev bragt i Kuréren 8, 1. oktober 2022)

Halloween i Åløkkeskoven er en årligt tilbagevendende begivenhed den sidste aften i oktober, hvor tusindvis af lys og græskar skaber en helt særlig stemning i mørket.

Over 4000 børn og voksne plejer der at være i skoven den aften, og for at vi kan gøre det lige så godt i år, har vi brug for hjælp. Ja, faktisk kan det kun lade sig gøre, hvis vi er mange, der hjælpes ad.

Dette kan du gøre
Vi efterlyser derfor nogen med bil og trailer, som kan hente græskar og fordele dem i skoler og børnehaver tre-fire dage før.

Vi efterlyser også 15-20 børn og voksne plus en bil med trailer til at sætte græskar ud i skoven og tænde lysene mandag den 31. oktober.

Derfor: Mail til Henrik.kjaer.larsen@gmail.com, lige så snart du har læst denne artikel og fortæl, hvad du kan hjælpe med.

Støtte fra fond
Lysene i skoven er tændt fra klokken 17.30 til 20.30. Man kan gå ind i skoven fra enden af Mogensensvej, fra enden af Dronning Olgas Vej eller fra enden af det lille Åløkkevænge.

Ved bålpladsen sælges der varm kakao, mens vi hilser på venner og naboer i mørket.

Et eventuelt overskud fra salget af kakao går til at sikre afholdelse af hallo­ween næste år.

Sidste år fik vi en stor støttecheck fra Spar Nord Fonden til at afholde hallo­ween i Åløkkeskoven. De penge bliver i år brugt til nye tiltag på det tekniske område.

Nærmere detaljer om Halloween i Åløkkeskoven kan læses i løbet af oktober på grunderforeningens hjemmeside, Åløkke.dk og bliver delt på lokale facebooksider.
Henrik Kjær Larsen
Åløkkekvarterets Grundejerforening

Trafikken tælles på Grønløkkevej og Åløkke Allé

(Denne artikel blev bragt i Kuréren 8, 1. oktober 2022)

I forbindelse med forliget om det kommende års budget i Odense Kommune har forligspartierne pålagt politikerne i By- og Kultudvalget og Klima- og Miljøudvalget at undersøge, hvordan man kan forbedre nord-syd-fremkommeligheden med særligt fokus på trafikken på Grønløkkevej og Åløkke Allé.

Det kan man læse i det budgetforlig, som samtlige partier plus de to løsgængere blev enige om 22. september.

Afsnittet i budgetforliget hedder simpelthen ”Fremkommelighed – særligt Grønløkkevej og Åløkke Allé.”

Tung trafik skal tælles
Her står, at analysen specifikt skal forholde sig til den tunge trafik og indeholde forslag til løsninger.

Første skridt i analysen bliver trafiktællinger, der skal finde sted i november.
Byrådet har også taget hul på en anden debat, som kan få indflydelse på trafikken gennem vores kvarter: Om der skal bygges en ring 3 vest om Odense.

Vi søger indflydelse
Byens politikere har gennem årene fået utallige opfordringer til at gøre noget ved den gennemkørende trafik på Grønløkkevej og Åløkke. Ikke mindst fra Åløkkekvarterets Grundejerforening.

Så sent som ved politikermødet i Seniorhuset i fjor op til kommunalvalget, var emnet oppe at vende. Men som så mange andre gange de senere år, var svaret, at man ville vente og se, hvordan letbanen påvirker trafikmønstret.

Nu kører letbanen, og nu bliver der set på den gennemkørende trafik, altså de biler og lastbiler, der ikke har noget ærinde i kvarteret, men udelukkende bruger Åløkke Allé og Grønløkkevej til gennemkørsel.

Åløkkekvarterets Grundejerforening følger med i arbejdet og søger indflydelse på de løsninger, der skal vælges af politikerne.
Hans Faarup

Kommentar: Opfordring til indsigt, holdninger og omtanke

(Denne artikel blev bragt i Kuréren 7, august 2022)

Daniel Brøchner Christensen bor i Svenstrup ved Aalborg, men er vokset op i Åløkkekvarteret. Sidst han besøgte sine forældre, bladrede han i Kuréren og faldt over artiklen fra Åløkkekvarterets Grundejerforening om nye bebyggelser i området. Da han arbejder som byplanarkitekt, har han sendt dette indlæg om emnet.

Indlægget i Kureren nr. 6 juni 2022 med overskriften ”Opfordring til dialog og respekt”, som handler om grundejerforeningens holdning til nedrivning af huse for at bygge nyt, har provokeret mig til at fremsende følgende betragtninger.

Jeg kan ikke begribe denne meget afslappede, ja næsten ligegyldige holdning, som grundejerforeningen giver udtryk for. Dette skal blandt andet ses i lyset af nogle af de skrækhistorier, som jeg kender til gennem min faglige interesse og mit bagland.
Jeg er vokset op i Åløkkekvarteret, er nu bosat i Nordjylland og jeg kunne egentlig være ligeglad, men det er jeg ikke. Jeg har læst arkitektur, har arbejdet som både skitserende arkitekt og nu som byplanlægger, hvor jeg adskillige gange har brugt Åløkkekvarteret som eksempel på, hvad der karakteriserer et virkelig godt boligområde.

Et veldefineret byrum
Noget af det, som gør Åløkkekvarteret til et særlig godt boligområde, er den ret stramme rytme som langt de fleste huse er opført efter: en smal grund med et hus placeret med nogenlunde samme afstand til naboskel. Til den ene side en garage og til den anden indgangssituation. De fleste huse har et stejlt sadeltag med halvvalm og gavl mod vejen.

Dette skaber lave facader i de smalle slip mellem naboens garage og ens egen indgang, hvor solen kan komme ned. Samtidig sikrer det stejle sadeltag samt halvvalmen, at vinduer primært er placeret mod vejen og mod haven, således at man ikke sidder og kigger direkte ind i naboens stue.

Kigger man ned ad vejen, er de enkelte huse desuden orkestreret mere eller mindre, smukt på linje. Det skaber sammen med den højere gavl et yderst veldefineret byrum som man bestemt ikke finder ude i de nye udstykninger, hvor lave typehuse er kastet tilfældigt rundt.

Bedre Byggeskik
Når grundejerforeningen skriver, at husene i Åløkkekvarteret er opført i mange forskellige stilarter og perioder, er dette en sandhed med store modifikationer: Langt størstedelen er historicistiske og i understilen Bedre Byggeskik, men der er naturligvis afvigelser, om end også de fleste her stadig holder sig indenfor understile fra historicismen.

Bedre Byggeskik er i den danske arkitekturhistorie utrolig vigtig, og som navnet afslører, var foreningens formål at sikre gode boliger af høj byggeteknisk og arkitektonisk kvalitet.

Det er ikke ligefrem noget, der kendetegner nutidens byggebranche, der har fokus på individualitet, forrentning og juridiske søgsmål om garantier for bare at nævne nogle onder.

Når skaden er sket
Nyeste forskning peger på, at vi mennesker klart foretrækker veldefinerede byrum. Det ses både i empiriske studier af, hvilke slags byrum folk har lyst til at opholde sig i, og i studier af hjerneaktivitet samt stresshormoner i blodet.

Samtidig viser forskning, at vi foretrækker de gamle byområder fremfor de nye. Det kan der være mange grunde til, men generelt kendetegnes arkitektur fra efterkrigstiden ved at være meget introvert og decideret egoistisk: Bygninger bliver formet og placeret efter deres funktion og bygherrens ønsker uden nogen tanke for, hvad der sker med byrummet omkring.

Det risikable er, at der ikke skal mange ændringer til, før et ellers stilsikkert og kulturhistorisk bevaringsværdigt område er blevet spoleret nok til at skaden er sket, hvorfor snebolden triller og det ene nybyggeri efter det andet skyder op

Hvad med det næste?
Åløkkekvarteret er kulturhistorie og et af de bedste eksempler i Odense – slet og ret. Jeg vil derfor opfordre jer alle sammen til at tænke jer godt om og virkelig overveje, hvad det er for et kvarter, I ønsker jer?

Hvad gjorde, at I forelskede jer i kvarteret? Har I lyst til at få to etagers livløst betonbyggeri som nabo?

Gør et enkelt nybygget hus den store forskel for hele kvarteret?

Nej, det gør det naturligvis ikke, men hvad med det næste? Og hvornår skal man så sige stop?

Det bliver hurtigt frøen i gryden, der ikke opdager, at den er ved at blive kogt levende.

Byg nyt andre steder
Set i et økonomisk og klimamæssigt perspektiv tegner flere og flere undersøgelser et billede af, at det faktisk ikke kan svare sig hverken i kroner og ører eller CO2 at rive ned for at bygge noget nyt.
Hvis man virkelig vil bygge moderne og som det passer en, bør man bygge andre steder, hvor det ikke sker på bekostning af først og fremmest et velbygget hus med en særlig plads i den danske arkitekturhistorie, og hvor det ikke går ud over andre folks huse i form af udvanding af et helt kvarters stil.

Der er så mange nye udstykninger i dette land, hvor man kan bygge lige det hus fra kataloget, som man har lyst til. Ret beset kan hvem som helst købe et parcelhus i kvarteret, rive det ned og opføre nybyggeri alene af hensyn til forrentning og afkastningsgrad der tilgodeser bankens lånforslag.

Skal det smukke Åløkke reduceres til at være økonomisk spekulation?

Bevarende lokalplan
Hvis I ønsker at bevare jeres faktisk ret unikke og ret uspolerede kvarter, så er min opfordring til grundejerforeningen at gå i dialog med kommunen og desuden søge inspiration i Aalborg Kommune.

Her har man i området Hasseris og Gammel Hasseris lavet flere bevarende lokalplaner (eks. Nr. 05-078) med tilhørende stilblad.

Ligeledes vedtog man sidste år en bevarende lokalplan (Nr. 2-1-105) for et område i Nørresundby med stilsikkert villakvarter/haveby. En bevarende lokalplan betyder ikke at I kommer til at leve i et frilandsmuseum, men den kan sikre langt bedre mulighed for at bremse nedrivninger.
Så tænk jer godt om. Gå en tur i kvarteret og kig en ekstra gang på de mange smukke huse. Og husk på hvordan de ser ud. For bliver de først revet ned så er erstatningen aldrig lige så god. 

Daniel Brøchner Christensen, Svenstrup,

Svar:

Tak til Daniel Brøchner for et velkomment indlæg i den løbende diskussion om vores kvarter nu og i fremtiden.

Som bestyrelse i en frivillig grundejerforening, der har under halvdelen af grundejerne i kvarteret som medlemmer, har vi hverken hjemmel i vedtægterne eller mandat fra generalforsamlingen til at blande os i konkrete uenigheder mellem grundejere. Heller ikke, hvis uenighederne skyldes personlige holdninger til byggeri, der – ud fra hvad vi ved – i øvrigt falder inden for gældende regler om hvad og hvordan man må bygge.

Men vi kan godt have en holdning.

Åløkkekvarterets Grundejerforening har medlemmer fra hele sognet, det vil sige så forskellige boligområder som Kanalvejen, Dæhnfeldts Villaby, Glasvejkvarteret, Tekstilparken og de 12-13 gader, der oprindelig var kendt som Åløkkekvarteret, for blot at nævne nogle af dem.

Hvis bestyrelsen i Åløkkekvarterets Grundejerforening skal arbejde aktivt for at påvirke dele af kvarterets udseende i fremtiden, kræver det et entydigt mandat fra medlemmerne. Det vil sige fra den årlige generalforsamling. Vi vil opfordre jer til at kontakte bestyrelsen, hvis det er jeres ønske.

Inspireret af Daniel Brøchners indlæg påtænker bestyrelsen at holde et eller flere arrangementer om byggeskik og de muligheder og udfordringer, der ligger i en bevarende lokalplan.

Bestyrelsen i Åløkkekvarterets Grundejerforening

Trafikpojekt: Abigaelsvej blev udvalgt af politikerne

Abigaelsvej er udvalgt som en af seks boligveje i Odense Kommune, der prioriteres i projektet Tryghed på Boligveje. Det blev afgjort 1. juni af politikerne i By- og Kulturudvalget, oplyser projektchef Mia von Wowern

Her er de seks veje (i alfabetisk rækkefølge), der er prioriteret øverst i projekt Tryghed på Boligveje: Abiagelsvej, Bernstorffsvej, Døckerslundsvej, Kirkevej, Kristiansdals Allé og Paaskeløkkevej.

Beboerne på de seks boligveje vil inden længe modtage et brev i E-boks med mere information om de næste skridt i projektet, samt en invitation til en workshop.

De resterende 14 indstillede boligveje, hvoraf ni ligger i Åløkkekvarteret forbliver på listen i projektet, og kommer med igen i næste indstilling, som forventes at ske i foråret 2023, oplyser Mia von Wowern.

Nyheden om de seks prioriterede boligveje kunne læses i en mail, der 3. juni 2022 blev sendt ud til alle, der har skrevet sig på maillisten for nyheder om projektet.

Gåtur med Venstre: Mere plads til cyklister

30. september, 2021: Her til morgen gik vi,, Mette LyngdalAxel Lund Henriksen og undertegnede tur på Rugårdsvej sammen med Rådmand Christoffer Lilleholt (V). Det var en dejlig morgen, hvor den heftige morgentrafik var overstået.

 

Vi bemærkede, at der ikke er plads nok på de arealer, der er afsat til cyklister.
Rådmanden talte om, at der kunne skabes god plads til cyklister, hvis man lader fodgængere og cyklister deles om pladsen, der er til rådighed.

Nye cykelstier bliver lavet med høje granitkanter, 18 cm, hvilket formentlig vil virke hastighedsdæmpende for bilisterne.

Vi talte også om, at der kan etableres bedre overgange for dem, der skal krydse vejen til fods eller med cykel.

Ét spor på inderste del af Rugårdsvej

Vi drøftede forskellige muligheder for hastighedsnedsættelser for biler. 30 km/t eller 40 km/t. WHO anbefaler, at man i alle byer i verden sætter hastigheden til 30 km/t.

Vi talte også om, at man på den inderste del af Rugårdsvej kunne nøjes med ét spor i hver retning og få plads til at skabe en smuk indgang til Odense Centrum, og ligeledes skabe en smuk port til Odense på det store vejareal ud for Fakta ved Rismarksvej.

Endelig talte vi om, om det koster 1 eller 2 milliarder kroner at få bygget Ring 3 Vest, der vil aflaste Rismarksvej og Åløkke Allé,  og dermed aflaste indfaldsveje for gennemkørende trafik.

PS. Tirsdag den 2. november afholder vi politikermøde i Seniorhuset på Toldbodgade kl. 19-21.30. Mød endelig op og vær med i samtalen om Det Grønne Odense og trafikken i Odense.

Mette, Axel og Myhr

(Artiklen er en redigeret version af opslag på grundejerforeningens facebookside 30. september 2021)

Gåtur med Radikale: Kan vi omdefinere Rugårdsvej?

29.september 2021 tog vi hul på et nyt stort emne: Rugårdsvej. Det er en meget trafikeret indfaldsvej til Odense … men den er meget slidt og ikke særlig sikker for de bløde trafikanter.

Vi har indledt et samarbejde med den nye forening i Gl. Tarup, Gl. Tarup Grundejerforening, hvor formanden, Mette Lyngdal, også glæder sig til det samarbejde.

Vi ønsker, at Rugårdsvej får en ordentlig grundig renovering i forløbet Kongensgade til Rismarksvej. Vi ønsker, at der laves gode moderne cykelstier i hele forløbet,  at der laves gode passager/lyskurve m.m., der sikrer de bløde trafikanter, som skal passere vejen f.eks. ved Søhusstien. Og vi ønsker, at hele forløbet forskønnes med gode træer og blomster. Vi vil gerne diskutere nedsættelse af hastighed på strækningen.

Rugårdsvej med i budgetforhandlinger?

I dag gik vi en god lang tur med den radikale rådmand Susanne Ursula Crawley Larsen. Vi havde et godt møde midt i trafikken og støjen, og vi talte om at få omdefineret Rugårdsvej til en moderne vej midt inde i byen, hvor vi tager hensyn til de bløde trafikanter.

Begge foreninger vil drøfte emnet på politikermøder i november måned.

Susanne Crawley tænkte, at Rugårdsvej kunne blive et emne i budgetforhandlingerne i 2022.

Vi har aftalt gåture på Rugårdsvej med andre politikere. Herom senere.

Tirsdag den 2. november holder vi politikermøde i Seniorhus Odense på Toldbodgade. Emnerne bliver Det Grønne Odense og trafikken i Odense. Det vil glæde os, når I møder talstærkt op.

Carsten Myhr, formand for Åløkkekvarterets Grundejerforening

(Artiklen er en redigeret udgave af opslag på foreningens facebookside 29. september 2021.)

 

Gåtur med SF: God idé med cykelstier på Rugårdsvej

 

I dag, 13. oktober 2921, gik vi – Mette Lyngdal fra Gl. Tarup Grundejerforening og Carsten Myhr fra Åløkkekvarterets Grundejerforening – en tur på Rugårdsvej sammen med Brian Dybro og Lars Holm Rasmussen fra SF.

 

De mente begge, at det kunne være en god ide at få lavet cykelstier i hele forløbet fra Kongensgade til Rismarksvej. Vi talte om, at man på de smalleste steder kunne lade cyklister og gående dele pladsen.

Vi talte om, at skoleeleverne og andre har svært ved at krydse Rugårdsvej på en forsvarlig måde. Politikerne mente, der burde laves fodgængerovergange eller lignende nødvendige ting for at løse problemet.

Brian Dybro mente, at det vil være godt, hvis hastigheden på vejen bliver nedsat til 30km/t eller 40 km/t. Det vil gøre en positiv forskel for de bløde trafikanter og for beboerne langs Rugårdsvej.

Vi talte også om, at den overskydende plads kan anvendes til smukke beplantninger ved Kongensgade og ved Rismarksvej.

Vi havde en dejlig tur med opmuntrende løfter fra to politikere.

Tirsdag den 2. november holder vi politikermøde i Åløkkekvarteret. Det foregår i Seniorhus Odense på Toldbodgade kl. 19. Brian Dybro deltager. Politikermødet arrangeres af Åløkkekvarterets Grundejerforening og er åbent for alle.