(Denne artikel blev bragt i Kuréren 7, august 2022)

Daniel Brøchner Christensen bor i Svenstrup ved Aalborg, men er vokset op i Åløkkekvarteret. Sidst han besøgte sine forældre, bladrede han i Kuréren og faldt over artiklen fra Åløkkekvarterets Grundejerforening om nye bebyggelser i området. Da han arbejder som byplanarkitekt, har han sendt dette indlæg om emnet.

Indlægget i Kureren nr. 6 juni 2022 med overskriften ”Opfordring til dialog og respekt”, som handler om grundejerforeningens holdning til nedrivning af huse for at bygge nyt, har provokeret mig til at fremsende følgende betragtninger.

Jeg kan ikke begribe denne meget afslappede, ja næsten ligegyldige holdning, som grundejerforeningen giver udtryk for. Dette skal blandt andet ses i lyset af nogle af de skrækhistorier, som jeg kender til gennem min faglige interesse og mit bagland.
Jeg er vokset op i Åløkkekvarteret, er nu bosat i Nordjylland og jeg kunne egentlig være ligeglad, men det er jeg ikke. Jeg har læst arkitektur, har arbejdet som både skitserende arkitekt og nu som byplanlægger, hvor jeg adskillige gange har brugt Åløkkekvarteret som eksempel på, hvad der karakteriserer et virkelig godt boligområde.

Et veldefineret byrum
Noget af det, som gør Åløkkekvarteret til et særlig godt boligområde, er den ret stramme rytme som langt de fleste huse er opført efter: en smal grund med et hus placeret med nogenlunde samme afstand til naboskel. Til den ene side en garage og til den anden indgangssituation. De fleste huse har et stejlt sadeltag med halvvalm og gavl mod vejen.

Dette skaber lave facader i de smalle slip mellem naboens garage og ens egen indgang, hvor solen kan komme ned. Samtidig sikrer det stejle sadeltag samt halvvalmen, at vinduer primært er placeret mod vejen og mod haven, således at man ikke sidder og kigger direkte ind i naboens stue.

Kigger man ned ad vejen, er de enkelte huse desuden orkestreret mere eller mindre, smukt på linje. Det skaber sammen med den højere gavl et yderst veldefineret byrum som man bestemt ikke finder ude i de nye udstykninger, hvor lave typehuse er kastet tilfældigt rundt.

Bedre Byggeskik
Når grundejerforeningen skriver, at husene i Åløkkekvarteret er opført i mange forskellige stilarter og perioder, er dette en sandhed med store modifikationer: Langt størstedelen er historicistiske og i understilen Bedre Byggeskik, men der er naturligvis afvigelser, om end også de fleste her stadig holder sig indenfor understile fra historicismen.

Bedre Byggeskik er i den danske arkitekturhistorie utrolig vigtig, og som navnet afslører, var foreningens formål at sikre gode boliger af høj byggeteknisk og arkitektonisk kvalitet.

Det er ikke ligefrem noget, der kendetegner nutidens byggebranche, der har fokus på individualitet, forrentning og juridiske søgsmål om garantier for bare at nævne nogle onder.

Når skaden er sket
Nyeste forskning peger på, at vi mennesker klart foretrækker veldefinerede byrum. Det ses både i empiriske studier af, hvilke slags byrum folk har lyst til at opholde sig i, og i studier af hjerneaktivitet samt stresshormoner i blodet.

Samtidig viser forskning, at vi foretrækker de gamle byområder fremfor de nye. Det kan der være mange grunde til, men generelt kendetegnes arkitektur fra efterkrigstiden ved at være meget introvert og decideret egoistisk: Bygninger bliver formet og placeret efter deres funktion og bygherrens ønsker uden nogen tanke for, hvad der sker med byrummet omkring.

Det risikable er, at der ikke skal mange ændringer til, før et ellers stilsikkert og kulturhistorisk bevaringsværdigt område er blevet spoleret nok til at skaden er sket, hvorfor snebolden triller og det ene nybyggeri efter det andet skyder op

Hvad med det næste?
Åløkkekvarteret er kulturhistorie og et af de bedste eksempler i Odense – slet og ret. Jeg vil derfor opfordre jer alle sammen til at tænke jer godt om og virkelig overveje, hvad det er for et kvarter, I ønsker jer?

Hvad gjorde, at I forelskede jer i kvarteret? Har I lyst til at få to etagers livløst betonbyggeri som nabo?

Gør et enkelt nybygget hus den store forskel for hele kvarteret?

Nej, det gør det naturligvis ikke, men hvad med det næste? Og hvornår skal man så sige stop?

Det bliver hurtigt frøen i gryden, der ikke opdager, at den er ved at blive kogt levende.

Byg nyt andre steder
Set i et økonomisk og klimamæssigt perspektiv tegner flere og flere undersøgelser et billede af, at det faktisk ikke kan svare sig hverken i kroner og ører eller CO2 at rive ned for at bygge noget nyt.
Hvis man virkelig vil bygge moderne og som det passer en, bør man bygge andre steder, hvor det ikke sker på bekostning af først og fremmest et velbygget hus med en særlig plads i den danske arkitekturhistorie, og hvor det ikke går ud over andre folks huse i form af udvanding af et helt kvarters stil.

Der er så mange nye udstykninger i dette land, hvor man kan bygge lige det hus fra kataloget, som man har lyst til. Ret beset kan hvem som helst købe et parcelhus i kvarteret, rive det ned og opføre nybyggeri alene af hensyn til forrentning og afkastningsgrad der tilgodeser bankens lånforslag.

Skal det smukke Åløkke reduceres til at være økonomisk spekulation?

Bevarende lokalplan
Hvis I ønsker at bevare jeres faktisk ret unikke og ret uspolerede kvarter, så er min opfordring til grundejerforeningen at gå i dialog med kommunen og desuden søge inspiration i Aalborg Kommune.

Her har man i området Hasseris og Gammel Hasseris lavet flere bevarende lokalplaner (eks. Nr. 05-078) med tilhørende stilblad.

Ligeledes vedtog man sidste år en bevarende lokalplan (Nr. 2-1-105) for et område i Nørresundby med stilsikkert villakvarter/haveby. En bevarende lokalplan betyder ikke at I kommer til at leve i et frilandsmuseum, men den kan sikre langt bedre mulighed for at bremse nedrivninger.
Så tænk jer godt om. Gå en tur i kvarteret og kig en ekstra gang på de mange smukke huse. Og husk på hvordan de ser ud. For bliver de først revet ned så er erstatningen aldrig lige så god. 

Daniel Brøchner Christensen, Svenstrup,

Svar:

Tak til Daniel Brøchner for et velkomment indlæg i den løbende diskussion om vores kvarter nu og i fremtiden.

Som bestyrelse i en frivillig grundejerforening, der har under halvdelen af grundejerne i kvarteret som medlemmer, har vi hverken hjemmel i vedtægterne eller mandat fra generalforsamlingen til at blande os i konkrete uenigheder mellem grundejere. Heller ikke, hvis uenighederne skyldes personlige holdninger til byggeri, der – ud fra hvad vi ved – i øvrigt falder inden for gældende regler om hvad og hvordan man må bygge.

Men vi kan godt have en holdning.

Åløkkekvarterets Grundejerforening har medlemmer fra hele sognet, det vil sige så forskellige boligområder som Kanalvejen, Dæhnfeldts Villaby, Glasvejkvarteret, Tekstilparken og de 12-13 gader, der oprindelig var kendt som Åløkkekvarteret, for blot at nævne nogle af dem.

Hvis bestyrelsen i Åløkkekvarterets Grundejerforening skal arbejde aktivt for at påvirke dele af kvarterets udseende i fremtiden, kræver det et entydigt mandat fra medlemmerne. Det vil sige fra den årlige generalforsamling. Vi vil opfordre jer til at kontakte bestyrelsen, hvis det er jeres ønske.

Inspireret af Daniel Brøchners indlæg påtænker bestyrelsen at holde et eller flere arrangementer om byggeskik og de muligheder og udfordringer, der ligger i en bevarende lokalplan.

Bestyrelsen i Åløkkekvarterets Grundejerforening