Vi slår et slag for byens skove

Bestyrelsesmedlemmer fra grundejerforeningen mødes jævnligt med repræsentanter for andre af byens beboer- og boligforeninger i et netværk kaldet By & Vand Odense. Det er et selvstændigt netværk med reference til Byforeningen Odense.

Netværket mødes fire gange om året samt til et årligt møde med borgmesteren, hvor vi vender fælles problemstillinger.

Åløkkekvarteret vil prøve at overbevise netværksgruppen By & Vand Odense om at bevarelse og udvidelse af skovområder i byen bør prioriteres. Ikke kun Åløkkeskoven, men også andre byskove.

Vi vil også slå et slag for, at man ikke udelukkende tænker i at bygge boliger, hver gang man byudvikler områder som for eksempel havnen.

Axel Lund Henriksen, formand
Åløkkekvarterets Grundejerforening