Italiensk ingefær forvilder sig ind i Åløkkeskoven fra villahaverne. Foto: Wikimedia Commons

Som opfølgning på tidligere artikler her i bladet vil jeg på vegne af Odense Kommune gerne fortælle lidt om den forestående plejeindsats i Snapind- og Åløkkeskoven samt årets arbejder i Næsbyhovedskoven.

(Artiklen blev bragt i Kuréren 2021-12)

Det handler kort fortalt stadig om bæredygtig udviklingen af robuste skove med et højt naturindhold, som samtidig indbyder til rekreative oplevelser.
I denne ombæring kan den primære pleje inddeles i nedenstående indsatser:

Sikkerhed
Et evigt tilbagevende emne er sikkerhedsfældning og -beskæring. Her har vores absolut største udfordringer de seneste 10-15 år været syge asketræer, men også dilemmaet med aldrende træer presser sig i stigende grad på.

Jeg har i tidligere artikler beskrevet udfordringen med aksetoptørre, en asiatisk svampesygdom, som angriber asketræernes indre vandtransportsystem.
I takt med at træerne svækkes, angribes træerne af honningsvampen, som nedbryder rødderne og uden tilstrækkelig jordforankring vælter træerne.

Derudover har vi efterhånden mange gamle træer i skovene, hvilket er et glædeligt resultatet af vores mangeårige fokus på naturværdier og rekreation frem for vedproduktion.

Alting har imidlertid en ende, så selvom skovtræer i reglen kan blive rigtig gamle, begynder skavankerne at hobe sig op med alderen. Dertil kommer dalende regenereringsevne samt mindsket naturligt forsvar.

Når det lakker mod enden, bliver det nogle gange en afvejning mellem naturhensyn og sikkerhed – hvor længere er det sikkerhedsmæssigt forsvarligt.

De gamle træer er imidlertid biologisk værdifulde, og derfor vil vi ofte forsøge at forlænge træets levetid ved eksempelvis vægtreducering, beskæring af døde grene og lignende.

Bevaring af gamle egetræer
I Snapind- og Åløkkeskoven kan man flere steder opleve gamle egetræer – eksempelvis nord for Åløkkehaven eller syd for bueskyttebanen. De gamle egetræer giver udover den æstetiske oplevelse nogle særdeles værdifulde biotoper for en længere række af skovens organismer, og med den rette pleje kan de formegentlig stå i mange generationer frem.

Det kræver imidlertid en aktiv indsats, hvis ikke træerne skal vige pladsen for yngre konkurrenter af de skyggegivende arter – især ahorn. Vi skærer derfor den konkurrerende opvækst tilbage og synliggør træerne, så de får den fremtrædende plads, de fortjener.

Ahorn (ær)
I Odense Kommune har vi gennem længere tid passet vores skove efter de naturnære principper, hvor der drages fordel af naturens egne processer, herunder foryngelsesprocesser.

Det har favoriseret visse arter og i særdeleshed ahorn i kraft af dets unikke frøsætnings- og spredningsevne. Derudover kan ahorn spire og vokse under skærmen af selv skyggegivende træarter.

Derfor ser vi flere steder, at ahorn nærmest overtager bevoksningerne medmindre vi hjælper foryngelsen af de traditionelle danske skovarter som eksempelvis bøg. Selvom ahorn er et gavnligt træ i mange henseender, ønsker vi mangfoldighed, hvilket kræver vedvarende indsats, eftersom ahorn både genskyder fra stubben og vokser hurtigt.

Italiensk ingefær
Der begynder efterhånden at være en udfordring med italiensk ingefær, som forvilder sig ind i skoven fra villahaverne.

Planten kommer oprindelig fra Middelhavsområdet, men flere ting tyder på, at den trives lidt for godt i den danske løvskov. Desværre mener nogle naboer, at det er i orden at dumpe haveaffald i skovene. De tænker formentlig, at affaldet er ”naturligt” og alligevel bare bliver til muld.

Det kan imidlertid have en række uheldige følger som i dette tilfælde, hvor der introduceres en fremmed art til skovens økosystem. Derudover kan de smukke, men svagt giftige, orangerøde frugter virke indbydende for små børn.

Jeg vil derfor benytte lejligheden til at minde om, at haveaffald hører til på genbrugsstationerne og at man alternativt kan kompostere på egen matrikel.

Tynding i mellemetagen
Det handler om at udvikle og fremtidssikre sunde og robuste træer og bevoksninger. For at sikre skovens kontinuerlighed skal næste trægeneration være klar til at overtage den dag, hvor de gamle kæmper giver slip.

Det sker muligvis først om flere årtier eller mere, men til den tid vil løbet være kørt. Derfor udføres tyndingen løbende i takt med, at træerne gror og kræver yderligere plads at vokse på. Samtidig giver tyndingerne mulighed for aktiv selektion for størst mulig diversitet (se afsnittet om ahorn).

Hvis man alternativt undlader tynding, vil træernes indbyrdes konkurrence om lys, vand og næringsstoffer resultere i tynde træer med små opknebne trækroner. Disse træer vil være mindre vitale og modstandsdygtige over for udfordringer som storm, tørke, insekt- og svampeangreb. Udfordringer som vores klimaforskere forudsiger, bliver langt hyppige i fremtiden.

Næsbyhovedskoven
I det forgangne år har vi desuden haft fokus på pleje af Næsbyhovedskoven, herunder det gamle voldsted.

Noget af det interessante ved gamle skove er, at de som regel rummer synligt levn af vores kulturhistorie. Skovene har været beskyttet siden starten af 1800-tallet og står derfor som små fristeder i et evigt foranderligt landskab af byggeri og anden byudvikling.

Næsbyhovedskoven er bestemt ingen undtagelse, og kronen på værket er selvfølgelig voldstedet med borgbanke og voldgrav. For at bevare kulturmindet bedst muligt handler det om at hindre forstyrrelse eller ændring af jordlagene og hvad disse må rumme af informationer omkring fortiden. Derfor ønskes der ikke dybtgående trærødder, men samtidig vil vi også gerne holde på jorden for at undgå jordskred.

Desværre har vi tidligere drøjet med mountainbikere, som finder terrænforskel og de stejle skråninger indbydende, og derfor ønsker vi heller ikke at åbne for meget op. Vi forsøger derfor løbende at ramme et beplantningsniveau, som tager højde for disse afvejninger.

Senest har vi i oktober foretaget sikkerhedsskovninger af udlevede træer, men eftersom der foreligger en fredning af den ældste skovpart, er det en længere proces, hvor både Fredningsnævnet, Naturfredningsforeningen og Naturstyrelsen er inddraget. Det lykkedes imidlertid at komme frem til at løsning, som både tilgodeser sikkerheden og hensynet til naturen.

Jeg håber, at dette gav et indblik i nogle af vores indsatser og overvejelser. Når arbejdet påbegyndes i Snapind- og Åløkkeskoven kan der kortvarigt være enkelte stier, som er spærret, imens arbejdet står på.

I så fald bedes I respektere afspærringen og skovarbejdernes henvisninger af hensyn til jeres egen sikkerhed.

Parkforvalter Thomas Dalgaard
Odense Kommune