Der var god stemning og diskussionslyst ved den årlige generalforsamling i grundejerforeningen. Til højre sidder nuværende formand Axel Lund Henriksen. Foto: Kuréren

Onsdag den 15. marts 2023 holdt vi den årlige generalforsamling i Åløkkekvarterets Grundejerforening. 38 deltagere (inklusive bestyrelsen) mødte op i Åasen, hvor der især blev diskuteret to emner: Trafik og bevarende lokalplan.

Lauge Vestergaard blev valgt til dirigent og gav straks ordet til formand Axel Lund Henriksen, som gav sin beretning for det forløbne år.

– Vi startede året med at finde ud af, hvordan vi skulle arbejde i bestyrelsen. Har nedsat en række udvalg.

– Trafikudvalget har arbejdet sammen med kommunen om trafikken gennem vores kvarter. Vi har genoptaget vores samarbejde med Gl. Tarup Grundejerforening om Rugårdsvej.

– Skovudvalget arbejder med det grønne område. Et meget roligt år, men vi holder øje med udviklingen i Åløkkeskoven. Vi søger aktindsigter, og der er ingen aktuelle planer.

– I kommunikationsudvalget har vi har diskuteret, om Kuréren skal gøres online. Der er brug for flere annoncører. Kuréren har en levetid på et par år frem med det nuværende underskud.

Hjælp søges til sankthans

–  Arrangementsudvalgets største opgave var at holde halloween. Meget positivt. Mange deltagere i skoven. Men vi fik en kæp i hjulet, da vi blev ringet op kort før sankthans og fik at vide, at vi ikke måtte sanke brænde i skoven. Der skal findes en ny model, så vi efterlyser folk til at hjælpe med sankthans. Vi har fået forslag fra Bill Potter, Johannevej, om at holde sæbekasseløb for kvarterets børn, det støtter bestyrelsen op om.

– Samarbejdsudvalget deltager i møder med andre grundejerforeninger i byen. Har mødtes med borgmesteren og fremført vores tanker om kvarteret og skolen, som vi forventer om få år er for lille, når børnene fra Gartnerbyen skal gå der. Vi samarbejder med skolebestyrelsen.

– Arkitekturudvalget blev nedsat i løbet af året med det formål at debattere, om vi skal arbejde for en bevarende lokalplan for området.

– Velfærdsudvalget varetager vores interesser i Velfærdens Fundament. Vi fik etableret, at der skal bruges over en million kroner på at sikre god adgang til vores natur. Og sikre at den ikke slides op. Vi har mødt aktørerne på havnen og fået gode kontakter dernede. Status: Vi er lige nu i planlægningsfasen, I vil først se resultaterne fra 2024 og frem.

Kærlighedsstiens bidrag

En beboer på Thomas Overskous Vej foreslog, at Kærlighedsstien godt levere brænde til sankthans. Den er ikke en del af skovreglerne. Stien er for god til bare at gro til. han Har opfordret kommunens parkforvaltning til at gøre det.

Axel Lund Henriksen svarede, at han har gået en tur der med parkforvalteren, og at der skal ses på muligheden.

Der blev klappet ad beretningen.

Flere møder – mere forsikring

Kasserer Alexander Danker fremlagde årets regnskab, som blandt andet viste, at vi er gået ned i indtægter. 121.425 kroner i indtægt mod 126.150 i 2021.

– Udgifter til møder steget voldsomt, fordi der ikke blev holdt så mange møder i corona-tiden. Vi er tilbage ved det normale beløb nu, bemærkede kassereren.

I 2021 brugte vi blot 1200 kroner på onlinemøder, mens vi i 2022 har brugt 22.141 kroner på møder. Herunder en forårsfest og en julefrokost. Til gengæld er vores udgifter til advokat faldet fra 51.250 kroner i 2021 til 4962 kroner i 2022. Årsagen til det store beløb i 2021 var sagen om Åløkkeskoven.

– Som noget nyt har vi nu tre slags forsikringer. Der er en arrangementsforsikring og en bestyrelsesforsikring. Udgiften er lige nu 8400 kroner om året. Det var 2000 kroner året før, og det vil stige til næste år.

Vores udgifter var i 2022 på 73.125 mod 100.880 kroner i 2021. Det gav et overskud for 2022 på 47.903 kroner mod 25.269 kroner i 2021. Det betyder, at vores kassebeholdning er på 112.403 kroner.

– Belært af erfaringer fra skoven, er det godt at have en kassebeholdning. Regnskabet er revideret og godkendt af revisor, tilføjede Alexander Danker.

Græskarkøb til halloween

Et medlem ville vide, hvorfor der ikke var flere græskar ved halloween.

Henrik Kjær Larsen fra bestyrelsen svarede, at der er købt samme antal græskar som tidligere år. I forbindelse med corona blev der opbygget et lager af det, der ligger ud over græskar. Så derfor blev indkøbet mindre end sidst. Desuden brugte vi ikke 1000 kroner på cognac. Som forsøg. Det var folk ikke helt tilfredse med. Så vi brugte 2500 kroner mindre end sidst. Antallet af græskar er bestemt af, hvor meget institutionerne mener, de kan kapere. De er mere pressede på tid, to børnehaver faldt fra. De to skoler kan også kun skære det halve af, hvad de plejer. Der blev sat 105 ned i skoven. Der plejer at være 120.

Et medlem foreslog at få flere til at deltage i skæringen af græskar

Et medlem opfordrede bestyrelsen til at fortsætte med at bruge penge på møder, gaver og forkælelse af bestyrelsen.

Deltager foreslog om vi ikke kunne blive en tvungen grundejerforening i stedet for frivillig. Formanden svarede, at vi hellere vil være en attraktiv forening, som folk frivilligt melder sig ind i.

Det blev ligeledes foreslået at gøre de første to år gratis for at lokke flere med i foreningen. I øjeblikket er hver tredje husstand i området medlem.

Kirsebærtræer og skovkonto

Grundejerforeningen bestyrer også tre andre konti, som kasserer Alexander Danker redegjorde for.

Kontoen for japanske kirsebærtræer på Ny Kongevej, hvor 32 husstande har indbetalt fra 500 til 2500 kroner, har 39.000 kroner tilbage til fortsat udskiftning af træer.

Indsamlingen Bevar Åløkkeskoven har 24.289 kroner stående. De penge bliver der ikke rørt ved, før skoven er truet igen.

Halloween har fået sit eget selvstændige regnskab uafhængigt af grundejerforeningen. Arrangementet havde i 2022 indtægter på 12.435 kroner og udgifter på 9161 kroner. Der står nu 3273 kroner på kontoen.

Kassereren forklarede den store indtægt med, at halloween har modtaget en donation på 10.000 kroner fra Spar Nord Fonden. En stor del af de penge gik til at forbedre el-forsyningen ved den gamle golbane.

Regnskabet er revideret og godkendt af vores revisor, Nils Aaskov.

Forslag 1: Lukning af Åløkke Allé

Så var det tid til indkomne forslag. På forhånd havde bestyrelsen meddelt gennem Kuréren, at man satte et forslag om Åløkke Allé på dagsordenen. Op til generalforsamlingen indløb der yderligere to forslag fra samme medlem.

Michael Holck (tv.) gav beretning fra trafikudvalget. Foto: Hans Faarup

Inden da gav Michael Holck en beretning om trafikudvalgets arbejde siden sidst:

– Projektet Tryghed på boligveje, hvor By- og Kulturudvalget undersøgte trygheden på kvarterets boligveje. Her kom Abigaelsvej  i betragtning til et seks måneders prøveforsøg, der skulle dæmme op for smutvejskørsel ved at lukke vejen ud mod Toldbodgade.

– Vi har fået lavet en del friske trafikmålinger, for at se hvorledes trafikken i området udvikler sig, dette primært for at synliggøre problemerne overfor kommunen. I den forbindelse har vi været til et møde med rådmand Søren Windell og hans kontorchef, hvor vi fik mulighed for at lufte vores forslag til mere tålelig trafikafvikling på Åløkke Allé, primært på grund af den massive gennemkørsel af tung og hurtig trafik. Der kom ikke noget konkret ud af dette møde, da den grønne mobilitetsplan var i støbeskeen plus det faktum at Konservative og Venstre gerne vil imødekomme erhvervslivet.

– Der har være en del usikkerhed om parkering på græsrabatten mellem fortov og vej på Prinsesse Maries Allé og Ny Kongevej, den usikkerhed skulle gerne være fortid.

– I går var der adgang til rådhuset, hvor det første borgermøde om den Grønne Mobilitetsplan blev fremlagt. Direktøren Michael Frederiksen for Klima- og Miljøforvaltningen fremlagde det ambitiøse projekt, som størstedelen af jer her i aften nok har kendskab til. Tre rådgivere havde fået til opgave at komme med hver deres løsning, løsninger som i grove træk var meget identiske.

– Vi er i bestyrelsen enige om, at der ligger rigtig mange gode og spændende perspektiver for vores og de omkringliggende områder i de forslag, der blev fremlagt. Jo mindre trafik – især den tunge og gennemkørende trafik som vi har i vores kvarter, og her tænker vi primært på Åløkke Allé og Rugårdsvej – jo mere vil det gavne vores kvarter i form af sikker skolevej og generel færdsel, færre støjgener og en større samhørighed og kvalitet i kvarteret. Vi vil her i aften meget gerne høre, hvad jeres holdninger og ideer til de planer, som vi i de sidste tre uger har lagt øre til i medierne.

Michael Holck begrundede forslaget med, at bestyrelsen ønsker at høre, om medlemmerne vil give os mandat til at arbejde ind i mobilitetsplanen om trafikken på Åløkke Allé.

Kommentarer fra deltagerne

– Minder denne ikke om vindmølledebatten? Alle vil gerne have dem, men ingen vil have dem i baghaven. Ved vi, hvor meget der er gennemkørende trafik?

– Et vigtigt element i alle tre projekter er, at farten sænkes i alle byzoner. Og det er nok ikke til diskussion. Der arbejdes også med fortrinskørsel for el frem for benzin. Jeg vil appellere til, at vi giver det mandat til trafikudvalgets videre drøftelse.

– Jeg har altid haft en drøm om at lukke Åløkke Alle ved skoven og lade skoven gro hen over vejen.

– Hvis man entydigt siger, at man skal arbejde for at lukke Åløkke Allé, er det ikke målet at arbejde for begrænsning af trafikken på Åløkke Allé. Et problem e,r at man skubber trafikken ud i andre områder. Skulle man foreslå kommunen at lukke Åløkke Allé i en periode som forsøg?

– Luk Åløkke Allé mellem Næsbyvej og Toldbodgade. Så er der ingen mulighed for at køre igennem.

– Luk Åløkke Allé ved Næsbyvej og indfør 30 km/t på Toldbodgade. Så kan det godt være, man får noget af trafikken skubbet væk.

Svar fra udvalg

Jan Skovbo fra trafikudvalget opfordret til, at man samarbejder med kommunen om forsøgsordninger.

Der blev diskuteret livligt i pausen. Foto: Hans Faarup

– Vi kunne for eksempel bidrage med at lukke Åløkke Allé i halvt år eller ændringer i trafiklys. Støj er også, når man bor i fjerde række fra Rugårdsvej, hvor man påvirkes af trafik, som burde køre et andet sted. Vi har pt. 20.000 biler i døgnet på Åløkke Allé. De biler fortsætter ikke ind til byen. De har ikke ærinde her eller i bymidten. Åløkke Allé er det eneste sted i Odense, hvor man stadig kan køre på tværs af byen.

– Jeg kører tit og har store trailere og vi holder her, fordi det er et knudepunkt, hvor bilerne ikke kan komme igennem. Hvis du lukker ved skoven, får du et kæmpeproblem ved Toldbodgade.

– Ideen er jo at trafikken skal reduceres væsentligt. Det her bliver kun lavet for at trafikken IKKE skal køre der. Det er ikke et problem. I kommunen vil de sige til dit svar:

Michael Holck: Ja, meningen er at man vil lukke af, så der ikke kommer gennemkørsel. 600-800 lastvogne kører igennem i døgnet. 40-45 procent af trafikken på Åløkke Allé er gennemkørende. Ideen er at lukke af for gennemkørsel.

Jan Skovbo: Hvis man tager 100 procent, 20.000 biler, og fjerner al uvedkommende færdsel, så er der plads til dem, der SKAL køre ind. Det gælder også ind til centrum.

Mandatet til bestyrelsen

Ordstyrer Lauge Vestergaard rundede den livlige debat af med at foreslå. at forsamlingen gav bestyrelsen mandat til at arbejde videre med at lukke Åløkke Allé i en eller anden form

Forsamlingen blev bedt om at stemme for at give bestyrelsen mandat til at arbejde videre med at lukke Åløkke Allé, hvor de afledte effekter på de andre veje også tages i betragtning.

Håndsoprækning: 2 imod. 36 for.

Forslag 2: Bevarende lokalplan

Troels Troelsen, Thomas Overskous Vej begrundede sit forslag:

– Jeg læste om bevarende lokalplan for Hunderupkvarteret. Har forslaget fra Hunderupkvarteret om murermestervillaerne med til mødet. Hvis Hunderup-forslaget havde gjaldt her, ville det blive svært at gøre noget ved husene.

Troels Troelsen stillede to forslag til generalforsamlingen og er nu selv valgt til bestyrelsen som suppleant. Foto: Hans Faarup

Han læste uddrag om, hvordan sokler og malede mure, tagrender af zink, eksisterende kviste og skorstene skulle vedligeholdes.

– Originale døre bevares. Originale vinduer bevares. Samt krav til vinduer med termoruder, støbte sålbænke og ikke skifer, tilbygninger skal være i original stil. Det er under en tredjedel af husene på vores gader, der kunne leve op til disse krav. Husene taber i værdi med de krav. Det her må IKKE ske for vort kvarter.

Troels Troelsen henviste til, at beboere i Hunderupkvarteret ikke ville have stemt for deres bevarende lokalplan, hvis de havde vidst, hvad der stod i den.

– Vores kvarter skal ikke være et museum ligesom Gerthasminde. Jeg har erfaring med ejerskab af bevaringsværdige bygninger.

Kommentarer til forslaget

Carsten Aadahl Madsen fra bestyrelsen forklarede om baggrunden for, at der overhovedet bliver diskuteret bevarende lokalplan:

– For et år siden fik vi en henvendelse fra beboere, hvis naboer ville rive hus ned og bygge et 26 meter langt hus på grunden i ét plan med høj rejsning, som ville skygge ind i naboernes haver. Naboerne spurgte, om vi kunne gøre noget. Bestyrelsen var enig om, at det her har vi slet ikke mandat til at forholde os til. Derfor spørger vi i aften: Har vi brug for en bevarende lokalplan? Er det noget, vi skal arbejde for. Hvis man selv er med til at udforme den, jo mere bestemmer vi selv, og hvor stram den skal være. Derfor spørger vi, er der nogen her i kvarteret, der har en mening og kan hjælpe med viden og erfaring?

Beboer: – Jeg bor selv i gammelt hus, men man skal passe på med at komme over i den bevaringsklasse, Troels siger. De unge mennesker har ikke økonomi til at renovere sådanne huse. Det bliver så dyrt, at unge mennesker ikke har penge til at holde det vedlige. Ønsker vi at have nabohuse, der ikke bliver vedligeholdt?

Beboer: – Vi kan vel godt have en holdning til, at man ikke bare kan bygge et moderne betonhus?

Carsten Aadahl Madsen: – Vi skal også huske, at mange har forelsket sig i det kvarter, fordi det ser ud som det gør.

Beboer: – Du vil ikke, Troels, bo i et museum, du vil ikke bo i Klondyke. Jeg vil gerne bo et sted, hvor husene harmonerer med hinanden. Men jeg tror ikke, det er sort-hvidt. Hvis vi nu har et pænt, gammelt hus fra 30’erne og sætter termoruder i, vil kommunen så forlange at vi sættergammeldages ruder i?

Troels Troelsen:-  Hele den debat i Hunderup blev overtaget af kommunen, og man startede en proces, der ikke kan standses.

Beboer: – Bunder det her ikke i, at vi ikke har en pligt til at være med i en grundejerforening. Så længe vi har en frivillig grundejerforening har det ikke nogen gang på jord

Axel Lund Henriksen: – Jeg vil understrege, at vi ikke arbejder for en bevarende lokalplan, men at vi har nedsat udvalget for at undersøge det.

Carsten Aadahl Madsen tilføjede, at der ikke er nogen aktivitet i arkitekturudvalget endnu.

Beboer: – Der er vel ikke noget i vejen for, at bestyrelsen kan undersøge, om der findes et behov for at arbejde for en bevarende lokalplan.

Beboer: – Tror det store flertal har et lidt mere praktisk syn på det. Hvis I skal arbejde videre med en lokalplan, skal det være hovedsigtet, og ikke de ydre ting.

Troels Troelsen:- Det bliver noget copycat, kommunen kommer frem til, det bliver veldefineret og velbeskrevet. Med mit kendskab til klasse 4 kommer der et sæt håndjern, som bliver meget stramme. Skal vi aktivt videre med at få en bevarende lokalplan? Eller skal vi lade de få huse, der er blevet væltet, bruges som skrækeksempel, der udløser en bevarende lokalplan?

Dirigent Lauge Vestergaard opfordrede til, at udvalget, der er nedsat, undersøger emnet inden næste generalforsamling

En beboer foreslog at stemme om, hvorvidt vi ønsker en bevarende lokalplan eller ej.

Martin Didriksen fra bestyrelsen: – I bestyrelsen har vi snakket om at arrangere møder med oplæg fra folk, der ved noget om det.

Carsten Aadahl Madsen: – Det er heller ikke bestyrelsen, der har stillet forslaget, fordi vi ikke ved nok om det.

Troels Troelsen: – Jeg stillede forslaget, fordi jeg ville vide, om mine tanker var for langt væk fra beboerne. Beder om, at forsamlingen tilkendegiver, om de er enige med mig.

Flere deltagere udtrykte stor interesse for at vide mere om bevarende lokalplan, inden man kan tage stilling til det. Formand Axel Lund Henriksen forsikrede Troels Troelsen om, at der ikke har været noget forsøg på at holde ham udenfor.

Troels Troelsen valgte herefter at trække sit forslag og bede om at kunne deltage i arkitekturudvalget, samt at emnet tages op på næste generalforsamling.

Og så var der pause med kaffe, te, boller og othellokage.

Der er tradition for at servere othellokage ved den årlige generalforsamling. I år blev der næsten spist op, fordi vi var så mange deltagere- Foto: hans Faarup

Forslag 3: Kurérens udgivelsesdag

Troels Troelsen begrundede sit forslag:

– Kuréren udkommer ikke helt samtidig med mit behov, fordi det udkommer for sent til de arrangementer, jeg gerne vil deltage i. Opfordring til at kigge udgivelsestidspunkter og deadlines. Opfordring til dem, der bidrager, sådan at foromtalerne er med i tide.

Det noterede bladredaktøren sig og lovede at minde skribenterne om at være mere opmærksomme på at få omtalt arrangementer i god tid.

Nyt ansigt i bestyrelsen

Bestyrelsesmedlemmer i Åløkkekvarterets Grundejerforening vælges for to år ad gangen. I år var Axel Lund Henriksen, Alexander Danker og Henrik Kjær Larsen på valg i år. Henrik genopstillede ikke

Suppleanterne vælges for et år ad gangen, så Martin Didriksen og Carsten Aadahl Madsen var også på valg. Martin Didriksen stillede op til den ledige plads i bestyrelsen

Da der ikke var andre kandidater blev Martin Didriksen, Alexander Danker og Axel Lund Henriksen valgt til bestyrelsen.

Troels Troelsen og Carsten Aadahl Madsen stillede op som suppleant. Ingen modkandidater. De blev valgt.

Fastsættelse af årskontingent

Ingen ændringer. Det koster fortsat 300 kroner om året pr. husstand.

Eventuelt

Axel Lund Henriksen opfordrede til at deltage i skraldeindsamlingen 26. marts kl. 9-12 for enden af Dronning Olgas Vej. Vi fjernede 134 kg sidste år.

Billedet er taget kort før, generalforsamlingen begyndte. Der var lige akkurat stole nok til alle deltagere. Foto: Hans Faarup

En beboer undrede sig over, at bestyrelsens adresser ikke længere stod i Kuréren. Det kommer de, lovede redaktøren.

Beboer: – Kender nogen reglerne for færdsel på stierne i skoven, om der kan gøres noget for at forhindre knallertkørsel i skoven, der kører for stærkt og er til fare for barnevogne?

En anden beboer svarede, at på befæstede stier må man køre på cykel og knallert. På de små stier må der ikke køres cykel eller knallert.

Axel Lund Henriksen: – Vi tager det med til kommunen, vi har en dialog om det. Få sat det med befæstede stier og knallertkørsel slået fast.

Bestyrelsen konstituerer sig på førstkommende bestyrelsesmøde, som er 29. marts.

Mødet sluttede præcis kl. 21.

Referent: Hans Faarup