De seks politikere, der stillede op til mødet i Seniorhuset. Foto: Alexander Danker
Dette er et referat af, hvad der blev snakket om på politikermødet i Seniorhuset 2. november 2021. Mødet var arrangeret af Åløkkekvarterets Grundejerforening i anledning af kommunalvalget 16. november.
120 stole sat op. Vi var 80 deltagere inklusive politikere og bestyrelse. De første deltagere kom allerede kl. 18.25. De seks politikere stod ved ståborde på scenen med egne plakater bag sig og de seks partibogstaver foran på hvert bord, sammen med navneskilte. Lars stod for facebook-streaming, Myhr hentede pinsa, og stole og borde var sat op i løbet af et kvarters tid.
Myhr bød velkommen til de seks politikere, præsenterede de tre emner og takkede politikerne for deres støtte til, at der ikke blev bygget i Åløkkeskoven, at Langesøstien blev forlænget, at der er kommet tilsagn om cykelsti videre over til Kanalvej og gav ordet videre til politikerne.
Cæcilie Crawley (CC): De grønne områder i Odense er et vigtigt kendetegn for os. Når vi inviterer en bygherre ind, er det vigtigt, at han får at vide, at der er det grønne og det blå område. En gang imellem skal skove vedligeholdes og jeg tror, at næste gang vi får vedligeholdelse i udbud er det vigtigt, at vi får biodiversitet højere op, så vi for eksempel ikke får ryddet skovene i foråret, men begynder at tænke skov og natur ind i alle vores beslutninger.
Susanne Crawley (SC): Åløkkeskoven har jo været et issue i mange år, til at starte med var jeg ret alene med min interesse for at bevare denne skov, men så gik jeg en tur med Myhr og lagde en video på facebook, og så bed Christoffer Lilleholt på (latter). Dem, som i havde stemt på, stod sammen om at lave en anden beslutning. Der vil jeg også kæmpe benhårdt for den anden del af skoven, og hvis jeg står alene med det, ved jeg nu også, hvordan jeg skal få dem med. Jeg kunne tænke mig at lave nogle forsøg med at bygge i træ. Et byggeri skal være co2-neutralt. Jeg har en passion for egetræer, som jeg synes, vi skal plante meget mere af, og egetræ er det træ i vores natur, som flest arter er afhængige af.
Kristan Guldfeldt (KG): En god ide at støtte det grønne og binde byen sammen på den måde. I forbindelse med den omdannelse, der skal ske nede på havnen, er det vigtigt, at vi stiller nogle skrappe krav. Vi er i de konservative bekymrede, fordi det her byggeri i formentlig bliver for højt, for stort og for tæt. Det er vigtigt, at vi har en åben havn, som åbner sig, allerede når man er på vej derned. Og der er Åløkkeskoven vigtig, for den er med til at fortælle en anden del af byens historie. Håber I har lyst til at spille aktivt med. Det er noget af det, der betyder meget for os i byrådet. Den politiske retning, jeg har været med til at sætte er, at vi skal passe på med, at byggeriet nede ved havnen ikke bliver for stort og for klumpet.
Brian Dybro (BD): Jeg holder utrolig meget af naturen, det kendetegner Odense, at vi har de her grønne åndehuller. Det skal vi værne om og udbygge det. Synes det er ærgerligt at se hele den her sag, og hele forløbet med træfældningen i skoven var udefra set virkelig trist på mange planer. Dybest set burde vi politikere måske have været klarere og hurtigere på banen. Men jeg er glad for, at vi faktisk fik den her debat … og fra en overraskende kant (nikker til Lilleholt). Vi skal værne om den skov og den natur vi har, og så er det en god anledning til at få udbygget faunapassager på havnen, så vi ikke ender i samme situation, hvor en bygherre skal ind og rydde skov, det er en rigtigt dejlig vej at gå.
Christoffer Lilleholt (CL): Jeg startede dagen ved 256 hektar skov ude ved Lindved. Alene det, at vi planter skov uden for byen, det er ikke nok for os, for vi tror det er vigtigt, at alle odenseanere har noget skov at bevæge sig i. Også noget bynær skov. Der vil jeg gerne sige tak for en god og konstruktiv debat om matrikel 27f. Vi er jo i gang med at lave en ny havneplan, og det gør vi ved at inddrage så mange som muligt. På tirsdag mødes vi ved Cowi igen, kl. 18, hvor I er velkomne til at møde og give jeres input. Projektet ved Gammelsø bliver nok et af de sidste projekter, der bliver udført ved havnen, fordi det er et af de mest komplicerede, det er vådt, der er støj, og det ligger rigtig tæt på skoven. Det bliver ikke så ikonisk som på Siloøen, så der skal vi have noget helt andet. Der hvor det giver bedst mening at lave cykelsti lige nu er ved Havnegade og Gammelsø.
Søren Freiesleben (SF): I Enhedslisten profilerer vi os jo højt på den grønne dagsorden, ikke kun natur og biodiversitet, men også på klima og miljø. Det er et sted, der virkelig trænger til et løft. Fjorden trænger til et løft, vi har udledning af kloakvand i vores vandløb og i fjorden, og et skal vi have gjort noget ved. Vi skal også have gjort noget ved pesticider i vores drikkevand. En del af løsningen både på miljø og klima og biodiversitet, er skovrejsning, så jeg synes, det er positivt at høre. Har foreslået at udtage Gammelsø af havneplanen. Det er en simpel løsning (hørt, blev der råbt).
Så var det tid til spørgsmål fra salen. SP betyder spørger.
SP: Kunne man ikke lukke Gammelsø for gennemkørende trafik? Så kunne man fredeliggøre Gammelsø meget mere end i dag? Når nu man har Næsbyvej lige ved siden af.
CL: Vi har gode drøftelser med A. Enggård, og det er ikke oppe på bordet. VI kan ikke undgå at kigge på hele forløbet dernede. Både vejforløb og cykelstier. Jeg er ikke sikker på, at det kommer til at ende som det ser ud i dag. Men jeg kommer ikke til at lægge hånden på kogepladen og sige, at vi lukker vejen. Men det er noget, der inde i (planerne?, red).
SP: Byggeri på havnen stopper på kajkanten. Hvis jeg skulle bo på havnen, ville jeg gerne have noget havnemiljø. Der er ikke meget maritimt dernede. Har I noget forslag til liv på vandet, husbåde, at man kan gå rundt om havnen?
CL: Vi har skrevet ind, at vi vil have et mere maritimt udtryk på havnen. De her kajkanter er jo udtryk for, at vi har sejlet ind. Det skal vi jo ikke have på den inderste del af havnen lægerne, derfor skal vi tættere på vandet. Det skal vi gøre flere steder. Alle de inderste arealer skal der ikke længere være store skibe, så derfor skal der åbnes op. Jeg kunne sagtens forestille mig, at vi får flere lystbåde. Udfordringen er ikke at skabe liv om sommeren. Det er om vinteren. Det må ikke blive en død bydel. Vi skal kigge på vindforholdene og så meget liv, der er hele vejen rundt.
SP: Må man lægge en husbåd i havnen?
CL: Ikke for nuværende, men vi drøfter, om det var noget vi skulle åbne op for.
KG: Jeg så meget gerne en endnu mere levende havn. For mig er det et kardinalpunkt, at man SKAL kunne gå hele vejen rundt om havnekajen. Det må IKKE komme til at ske (at man ikke kan, red.). En anden ting er, at vi gør så meget som vi kan som overhovedet muligt for at bevare den havnehistorie, der er dernede. En væsentlig del i forhold til at formidle historien om havnen. Vi har en ret levende havn i dag, det er bare os andre der sover om natten, når skibene er inde og vende i det inderste havnebassin.
CC: Når man snakker havn, er der også den anden del af havnen, som man ikke kan gå på. Synes det er vigtigt, som EL siger, at vi passer på det vand, der ender i vores fjord. Det er flot, at man nu kan leje de her paddleboards og kajakker, så man også bruger vandet, som man ser i mange andre byer.
BD: Superglad for at høre, at vi faktisk er meget enige, og det er godt udgangspunkt for at udvikle en havn. Det er vigtigt, at der er adgang. Jeg kender det fra når jeg er ude at fiske, med det, der spærrer kysten af. Det er vores, det er fællesskabets. Det har vi også sørget for ved åen ved papirfabrikken. Jeg er vokset på havnen i Rudkøbing, og det med pølsebod og den slags er med til at give liv. Ellers får vi bare en havn for dem der har penge nok til at bo der.
SF: At lukke Gammelsø kan jeg ikke se noget forkert i. Vi kunne også gøre noget for boligkvaliteten. Vi er meget bekymrede for den kvalitet, der kan vise sig. Efter den gamle plan skulle vi give 5-6 dispensationer for at der overhovedet kunne bygges på pakhuskajen. Det synes jeg ikke, vi skal gøre igen. Der skal være grønne friarealer og så kønt og dejligt, at vi andre også har lyst til at opholde os der. Der mener jeg ordentlig arkitektur i steder for høje, grimme kasser (klapsalver)
SC: Jeg tror, husbåde var skrevet ind i de første planer fra Jan og Anker Boye. De forsvandt i finanskrisen, men det kunne være fedt, at de kom tilbage. Det er jo en menneskeskabt kanal, der gjorde os i stand til engang at være Danmarks største industriby. Derfor er det vigtigt at bevare de gamle bygninger, der fortæller om havnens historie.
SP: Nu kommer der snart et valg. Kan vi være sikre på, at skoven også fremover vil blive bevaret? Kan vi få jer til at love, at der ikke i fremtiden bliver bygget i Åløkkeskoven?
KG: Jeg tror ikke, det projekt, som var fremlagt, eller noget andet projekt får politisk gang at gennemføre. Det, jeg kan ærgre mig over, er at det har været mega uskønt, og at man ikke fik fundet en mere mindelig løsning, hvor man også havde muliggjort, at den grund der ligger der, blev renset op. Men hvis du spørger mig nu? Nej, det tror jeg ikke.
CL: Vi arbejder med mange investorer i Odense. Her kom der noget, der var helt uden for skiven. Det var sådan med det projekt, da jeg trådte til for et år siden, men relativt hurtigt løb jeg ind i, at det var meget svært at finde overhovedet noget form for kompromis. Derfor synes jeg, det er trist som det endte. Der er jo ingen begrænsninger på at fælde sin egen skov. Vi kan ikke love, hvad der kommer til at ske på Olav de Lindes areal, men jeg håber, vi kan samle flertal for, at der i hvert fald ikke må bygges der.
SC: Tror ikke, sagen kommer til at gentage sig, men den måde vi vedligeholder en gammel skov på, er at vedligeholde den på en anden måde, at vi får flere steder, hvor det er helt vildt, hvor vi måske slet ikke rydder træerne. På den måde tror jeg, skoven kan blive endnu bedre.
SF: Der har også i mange år været snakket om, hvad der skulle ske ude i den der Åløkkeskov. I By- og Kulturudvalget har der også været enighed om, at så snart der kom en sag, ville man udtale sig, og ikke før. Det var vi bundet af, indtil Susanne lagde sit facebook-opslag op. At fælde i trods, bare man har fået et politisk flertal imod sig, det er bare noget griseri.
Ordstyrer Jesper forsøgte at spørge: Vil I alle sammen sørge for, at der ikke bliver bygget i Åløkkeskoven?
Ingen svarede.
BD: Der var jo nogen steder i det byggefelt, hvor I også sagde, at der er jo steder, hvor der kan bygges. Der er jo nogen steder, det kan give god mening at bygge, men vi vil ikke være med til at ødelægge skoven. Det der byggeri var helt ude i hampen.
Jesper: Jeg hørte ikke nogen sige nej, så hvis vi taler om selve skoven var det et ja fra alle sammen.
SP: En af de klassiske fejl, når man laver byudvikling er, at man ikke indtænker en velfungerende infrastruktur og grønne områder. Man tænker boliger først.
KG: Det er en ret væsentlig pointe. Alt for mange byråd og kommuner har været alt for dårlige til at tænke det sammen. Vi er langt mere afhængige af det grønne og af naturen, end vi har gået og haft en opfattelse af, så det skal tænktes langt mere ind, når vi byudvikler. Det er nødvendigt, at man kan komme til og fra grønne områder, når man bor i byen. Vi må ikke ende i et stort asfalthelvede.
SF: Jeg tænker, at forvaltningen i sig selv har fokus på det område. Hvis man skal gå imod forvaltningen og tænke det her ind i det grønne, skal der være et politisk flertal for at afvikle det grønne. Og det kan jeg ikke tænke mig.
CC: Bevidstheden om naturen er så stor, at jeg ikke tror, der kan komme til at ske det samme igen. Åløkkeskoven ligger i virkeligheden ikke langt væk fra Banegården, men hvordan skulle man vide det, når man kommer til banegården? Jeg tror, vi har mange steder i Odense, hvor man ikke ved, at det er en meget kort cykeltur eller kort gåtur. Jeg tror, man kan gøre meget for at binde det sammen. Hvordan kunne man løbe fem kilometer i grønne områder? Der tror jeg, vi kunne mærke vores by bedre og binde den bedre sammen.
SC: Jeg vil selv også til enhver tid kæmpe for Åløkkeskoven, men det der ikke lykkedes for os, var at gøre det med et resultat, der var godt for alle, for der sidder en bygherre, der har bygget mange smukke ting i vores by, som ikke er glad. Vi er bare generelt dårlige til at tænke på andet end boliger i stor højde og så en etage nederst med erhverv.
Kl. 19.44 er der pause.
Mødet genoptaget kl. 19.55
Myhr: Jeg har gået tur på Rugårdsvej med Mette, formand for Gl. Tarup Grundejerforening, og med flere af de politikere, vi ser her i dag. Rugårdsvej mangler cykelstier, er i dårlig stand og mangler træer. Og Rugårdsvej bør ikke være firsporet nogen steder, det er ikke længere en landevej hen over Fyn, og farten kunne sættes ned.
SC: Jeg ser Rugårdsvej som et håndværkertilbud. Man kan lappe på den eller lave en udviklingsplan, så vi får en grønnere gade og en sikrere gade og en mere levende gade, for der er meget handel og erhverv på den gade. Mens vi venter på den plan, synes jeg vi skal reducere hastigheden til 30 km/t.
BD: SF synes, at vi skal sige cyklerne først. Det gælder også når der er vejarbejde, som for nylig på Rugårdsvej, hvor man kunne opleve en 60 meter lang cykelsti, hvor man skulle stå af og trække, og bilerne kørte ind på cykelstien. Der var ingen af os, der stod af og trak. Så må man lede bilerne uden om på den omvej, og så fremme det sunde. Jeg bor i Tarup, færdes på Rugårdsvej dagligt. I har mange gode bud, der er meget trafik, der køres for hurtigt, og der er steder, hvor det er for snævert. 30 eller 40 km/t går jeg ind for.
KG: Vi skal have bedre og flere cykelstier i vores by, for det skal være nemmere og sikrere at tage cyklen. Hvis vi får lavet den plan for Rugårdsvej, som jeg også er tilhænger af, kommer vi til at ekspropriere og lave en bredere cykelsti, det kommer også til at tage en del af farten. Men i Odense lever vi med ekstremt meget trængsel, vi har mange biler. Der, hvor vi scorer allerværst på erhvervsmålinger, er på infrastrukturen. Vi kan ikke komme af med alle biler, der bliver mere trængsel, og derfor skal vi optimere de steder, vi har. Hvert minut, vi spilder, er penge, vi taber. (Her tror jeg han sagde: Letbanen kører fra et sted, du ikke bor, til et sted, du ikke skal hen, red.)
SC: Jeg har også gået sammen med Carsten. Jeg er glad for at tingene ikke bare handler om huller i vejene eller manglende parkeringspladser, men at det handler om at bevare skov, få flere til at cykle. Det betyder mere for os nu, hvordan vi får afleveret vores by til kommende generationer. Vi er alle nødt til at transportere os mere bæredygtigt. Måske aflaster letbanen også en smule, når dem fra Tarup ikke behøver køre gennem byen, når de skal ud til supersygehuset. Vi er nødt til at tænke en mere bæredygtig måde at transportere os.
SF: Jeg har ikke været ude at gå tur, men jeg ved, at cykelstier og træer altid er en god ide. Giver Cæcilie ret i, at vi heller ikke synes hovsa-løsninger en god ide, og vi vil tilbyde odenseanerne noget ordentlig offentlig transport, og vi har kæmpet i budgettet for at bevare citybussen. Vi skal have gode cykelstier, så der er et alternativ den dag vi ikke ønsker flere biler inde i byerne.
SP: I går stod Tommy Hummelmose fra Konservative Grønløkkevej og sagde på TV2 Fyn, at han gerne ville øge fremkommeligheden på Åløkke Allé? Hvordan vil man øge fremkommeligheden gennem et beboelseskvarter?
KG: Det er desværre sådan, når man præsenterer et forslag i medierne. Det var et samlet forslag på fem sider, det hænger sammen med Ring 3 Vest. Vi spiller ud med det her, for vi kan se, at der er nogen veje og områder, som sander til i myldretiden. En del af de områder er Falen, Grønløkkevej og Åløkke Allé. Og når letbane kommer, vil det blive værre. Det handler om bilerne, men det handler også om at forbedre fremkommeligheden for cyklisterne, og en af de særlige udfordringer er den tunge trafik, derfor er det vigtigt at få færdiggjort Ring 3, så vi kan få den tunge trafik ud af byen. Al unødig tung trafik gennem boligområder skal ledes uden om byen. Nu sætter vi det på tegnebrættet og håber, at vi efter et valg kan lave en politisk aftale, der forpligter. Det vil kræve at bede staten om hjælp. Vi har set det med Odinsbroen og med letbanen, og hvis staten kan være med til det, så kan de også være med til det her.
SP: Man løser ikke trængsel og fremkommelighed ved at bygge flere veje. Det fører kun til mere trafik. 47 procent af alle bilture er under 10 km, og der sidder under 1,7 person i hver bil.
CL: Jeg forstår godt, man tager bilen hvis det er for børn, ældre og indkøb. Vores trafik stiger, vi skaber flere arbejdspladser, flere varme hænder. Vores samfund udvikler sig hele tiden og en af de grunde til, at Odense ikke udvikler sig, er vores infrastruktur. Grønløkkevej er et klassisk eksempel på, at der er givet alt for mange tilladelser til overkørsel. Det er noget, der får trafikken til at sande til, og noget, der begrænser vores vækst.
SC: Klimaudfordringen har fået os til at se, at vi skal bevæge os på en anden måde. Det med trængsel behøver ikke blive surt eller besværligt. Vi risikerer også at bliver rigere af det. For hver kilometer, vi cykler i stedet for at tage bilen, tjener samfundet 8 kroner. Så om ikke for andet er der noget økonomi i, at vi får reduceret trængslen. Det er ikke ved at give mere plads til biler, men ved at cykle mere og køre mere i kollektiv trafik.
KG: Vi må bare indrømme på tværs, at samtlige partier har haft en samtale om at supercykelstierne (kunne ikke høre, red.) men vi er ikke i mål. Vi må bare anerkende, at det er ikke alle, vi kan tvinge op på cyklerne. Der er mange steder, hvor vi er afhængige af bilen. Vi kan ikke gøre centrum bilfri. Der er bare nogen, der er afhængige af en bil. Vi skal også turde prioritere bilisterne i vores by.
BD: Før er jeg blevet mødt med: skal vi så alle sammen bare køre i hestevogn, og i dag er det byttet ud med en letbane, der kører fra et sted du ikke bor, til et sted, du ikke skal hen. Der skal træffes svære beslutninger, som vil gå ud over bilister, fordi vi vil have flere til at tage cyklen på de kortere ture.
KG: Letbanens etape 2 sluger en kæmpe del af vores budget til den kollektive trafik. Jeg synes, det er en god ide at øge afgangene i kollektiv trafik. Lad os tale om busser i stedet for letbanens etape 2, som kun vil favorisere en bestemt del af byen.
CC: Jeg er en af dem, der skal aflevere børn om morgenen og cykle videre til arbejde. Det kan man sagtens på en christianiacykel. Hvis vi kunne komme derhen, at vi bare havde én bil var vi nået langt. Vi kan cykle meget mere alle sammen, og vi kan gå, og når vi ikke kan det mere, kan vi bruge en elbil. Vi har en fremragende regering, der har givet tilsagn til at støtte et byggeri, der …
SP: Man kan godt aflevere sine børn på cykel, og man skal lære sine børn at cykle. Derfor skal vi have nogle sikre cykelstier. På Rugårdsvej har vi passager, hvor jeg ikke tør lade mine børn cykle over. Der kunne vi starte.
SP: I Trafik- og Mobilitetsplanen stod der, at trafik uden ærinde i midtbyen har ikke noget at gøre inden for Ring 2, man skal bruge ringvejen, man skal ikke have gennemkørende trafik. At Grønløkkevej skulle have fjernet alle sidegader, er den forkerte vej. Vi skal have fjernet den gennemkørende trafik uden ærinde, og det beskriver I rigtig godt i TM-planen tilbage i 2012. Der har været handling andre steder i byen, hvor man IKKE kan køre igennem mere, men det har vi stadig på Åløkke Allé og Grønløkkevej.
SF: Ja, vi skal have folk op på cyklerne. Ja, børn skal cykle. Ja til mindre biltrafik.
SC: Et godt svar er, at vi nedsætter hastigheden for biler til 30 km/t inden for Ring 2. Jeg er med på, at der måske er en enkelt vej hist og pist, hvor det ikke giver mening. Det giver ikke mening at køre hurtigere inde i en by. Der er ret mange, der ikke er nødt til at aflevere børn i bil. Det med at cykle bliver bare noget, man gør, selv om det regner. Som rådmand cykler jeg alle ture selv, hvis de er under 5 km.
BD: Når vi siger cykler først, ligger der at udbygge cykelstinettet. Det andet er at forbedre de cykelstier, vi har. Vi har fine cykelstier mange steder. Det er meget lækkert at køre på en nysasfalteret cykelsti. Der kan vi med meget få midler forbedre de stier, vi har i dag, så det bliver meget mere behageligt, og fremmer cyklismen. Med hensyn til Grønløkkevej, kan jeg huske, at vi sad og kiggede på de planer ude ved Sukkerkogeriet og Gartnerbyen. Lige midt imellem ligger Grønløkkevej, men det er jo det næste område af byen, der kan udvikles til at blive en integreret del af vores by. Så man kan ikke udvide Grønløkkevej eller gøre den til en motorvej.
CL: Vi er den kommune med flest km cykelsti pr. indbygger. Jeg tror, at nogle bor langt væk og har legitimt behov for at køre bil. Da vi lukkede Thomas B. Thriges Gade, fik vi massive problemer med trafik. Og ja, vi skal ikke have flere biler ind gennem byen. Vi skal diskutere, hvordan det bliver nemmere for virksomheder at tjene penge. Alle steder snakker vi om trængsel. Hvis vi lavede Grønløkkevej et andet sted i byen, ville vi aldrig give lov til så mange overkørsler. Og nu kommer letbanen. Der er ikke plads til cyklisterne, og der er rigtig meget kø. Ligesom ved Nørregade.
SP: Det er ikke så meget mængden af bilister på Rugårdsvej, det er hastigheden. Rugårdsvej udvider sig i Åløkkekvarteret fra to til fire spor, og så to spor igen. Hvis vi ser det, der er lavet på Middelfartvej i Bolbro, det ville være en rigtig fin idé. Det hindrer ikke fremkommeligheden, tværtimod hindrer det vanvidsbilister. Rugårdsvej, som den ser ud nu, er en racerbane
KG: Det kan være nogle af de greb, vi skal se på med Rugårdsvej. Der er et problem med hastighed, i forhold til cyklister og der er simpelthen nogen, der trykker for meget på speederen. Der bliver vi nok nødt til at kikke på mere radikale løsninger, end vi normalt gør. Susanne, du fortæller om dine egne cykelture, at du ynder at tage cyklen, når det er under 5 km. Men der er nogen, der bor længere uden for centrum. Jeg vil ikke lave en by som kun er for nogen, men en by som er for alle. Både cyklister og bilister.
CC: Vi støtter op omkring, at man sænker hastigheden ned og cykelstier, men jeg synes den tredje del, at gøre den pænere med træer og grønne bede, det er der også evidens for, at det sænker farten og at det ser enormt flot ud. Sidst: Hvis vi fik virkelig alle til at cykle de ture på 5 km, så var vi nået rigtig, rigtig langt. Hvis man kan vise, at man kan have både vækst og velstand og bæredygtighed, så vil andre byer kigge efter os.
CL: Cykelstier kommer til at hjælpe med at sætte farten ned på Rugårdsvej. I Bolbro har vi indsnævret og det får farten ned. Jeg kunne forestille mig det samme på Rugrådsvej. Også med helleanlæg, så det bliver nemt at komme over vejen. Så vi får topfarten ned. Der skal vi sikre, at vejens forløb ikke indbyder til høj fart. Det er ikke kun bandemedlemmer, men også pensionisten eller familiefaren, der kører for stærkt.
SC: I stedet for enkeltstående forslag, skal vi sætte os ned og tale med jer om, hvilken gade, I ønsker jer. Selv ville jeg være inspireret af Bolbro og Skibhusvej, som viser, at man kan have handel og nogenlunde tryg trafik. Hvilken gade ønsker I jer, hvordan skal den se ud? Og MENS vi tager den snak, så sænker vi hastigheden til 30 km/t.
BD: Der er rigtig mange ture på de der 2-3 km. Det viser et kæmpe potentiale for at flytte trafikken over til cyklen. Så er vi også nødt til at arbejde med fremkommelighed ved mobilitetsskift. Kunne man forestille sig, at man stopper ude ved Højstrup og hopper på letbanen, eller på cyklen eller på bussen? Det er de løsninger, vi skal have nogle flere af: Til V og K: Hvis man vil være CO2-neutrale i 2030, så er man nødt til at træffe nogle af de her valg, hvor man fremmer kollektiv trafik og gør det mere besværligt at køre bil.
Pause kl. 20.40
Myhr: Nu skal vi snakke om Åløkke Allé og Grønløkkevej. Der kører 20.000 biler i døgnet. På motorvejen mellem Kværndrup og Svendborg kører der 23.000 biler i døgnet. Vi kan ikke rigtig se en løsning, vi ved bare, at det bliver værre, når letbanen skal køre forbi for hvert tre et halvt minut. Hvordan løser vi det med en nærmest motorvejsagtig tilstand gennem byen?
SF: Vores bud er, at der efterhånden skal komme færre biler inden for Ring 2. For jeg har ikke et godt bud på en overgangsløsning. Ring 3 kræver, at vi skal bygge flere veje, og det mener jeg ikke, vi skal.
CL: Ja til Ring 3, men det finder vi ikke penge til næste år eller næste år igen. Hvad har det af afledte konsekvenser? Man KUNNE godt overveje, om den tunge trafik skulle skubbes op mod Næsbyvej, hvor der ikke er nogen, der bor. Ville kunne hjælpe på støj og belastning af vejen.
BD: Dels er der løsninger i det små. Fx at forbyde gennemkørende lastbiler. Politiet er ikke begejstret for det. Men jeg synes stadig, vi skal forbyde de gennemkørende lastbiler. Men det her problem hedder ikke kun Åløkke Allé og Grønløkkevej, det hedder trafik i Odense. Vi skal flytte folk over i kollektiv transport og på cykel. Jeg synes ikke, løsningerne er udvidelse af flere veje eller Ring 3, der koster flere milliarder kroner. Fuldstændig vanvittigt, hvis, hvis vi vil være en klimabevidst by. Så skulle man bruge de penge på at udvikle fremkommelighed ved mobilitetsskift. Lad os bruge vores penge på den grønne, kloge måde.
KG: Jeg er enig i, at der er behov for en overordnet plan for trafikken i Odense over 5-10 år. Jeg talte med nogen her nede i pausen, hvad er nøglen for at få smidt den her tunge trafik ud af centrum? At vi får forbedret ringvejen? Der ser jeg langt hellere, at vi får ledet trafikken uden om byen. Næsbyvej, her kan vi gøre noget. Fremragende forslag fra Christoffer. De her trafikplaner fra forvaltningen skal ikke bare gennemprøves, de skal udfordres. Når letbanens etape 1 åbner, bliver det værre. Derfor er der behov for at komme i arbejdstøjet.
SC: Vi skal kigge på, hvor store lastbiler må være for at køre inden for Ring 2. Hvis man ikke har noget ærinde i byen, kan man godt køre uden om. I Svendborg har de fået indrettet lastezoner, så ikke så mange lastbiler skal ind i byen. Jeg har set jeres videoer om trafikken om morgenen.
CC: Det er vigtigt at få reduceret den tunge trafik med det in mente, at det ikke bare skal sendes fra én bydel til en anden bydel. Vi skal se på, hvordan vi laver en grøn mobilitetsplan for Odense. Det konservative efterlyser. Hvor vi ikke bare skubber problemerne rundt. Vi kan godt være noget skeptiske i, at det er godt at lave en Ring 3 Vest. Den beslutning blev taget i en anden tid, og vi har svært ved at se, vi skal bygge en vej, der pløjer sig lige ned gennem Elmelundskoven. Nu er tiden kommet, til at vi tænker mere bæredygtig transport. Lige med hensyn til Åløkke Allé er det vigtigt, at vi får sat træer op, og derudover skal vi sænke hastigheden.
SP: Der er mange alternativer til at have sin egen bil. Kunne man indføre regel om kørsel inden for Ring 2 bliver med lige nummerplader på lige plader og ulige plader på ulige dage?
KG: Et frisk bud. Tænker ikke det bliver på min vagt, jeg kommer til at stille det forslag. Men det giver mening at flytte trafikken uden om byen, og der spiller Ring 3 bare en rolle i forhold til at flytte den tunge trafik. Den tunge trafik kan vi aldrig tvinge over i en bus eller letbane, det kommer ikke til at ske. Ring 3 Vest er den eneste måde at lede den tunge trafik uden om Odense.
SF: Synes også, det er et eksempel at tænke ud af boksen. Bilfrie dage ville vi godt snakke videre om.
SP: Jeres klimahandleplan er god. Især at begrænse biltrafikken ved skolerne. Godt set. Når børn cykler, er der grundlagt gode vaner. Trafikken på Åløkke Allé er voldsom. Den helt store løsning hedder roadpricing. Det har man i London, Singapore og Oslo. Så vælger folk ikke at tage bilen, fordi det er for dyrt. Så hvis I virkelig vil gøre noget ved trængslen, skal I lægge pres på Christiansborg og sige roadpricing, kom nu.
CC: For os er det vigtigt, at det ikke skaber for stor social ulighed, og der er jeg ikke sikker på roadpricing.
CL: Det har enorm social slagside. Antallet af elbiler, der bliver solgt, stiger eksplosivt. Kommer til at stige enormt, for Odense er en af de byer, hvor elbiler giver mening. Fire måneder efter, vi blev enige om kommuneplan, vælger BD og CC at undsige den kommuneplan, hvor vi har lagt Ring 3 Vest ind som en plan. Der er lavet en aftale med kKulturstyrelsen om, at man må lave en gravning i Elmelundskoven.
SP: Noget af trafikken på Åløkke Allé tager en smutvej ned ad Ny Kongevej, det må vi have en løsning på. En del af de biler, der kører gennem kvarteret, kører ned på en nyetableret parkeringsplads. Den er på Det Grønne Danmarkskort. Er der ikke nogen mulighed for at sørge for, at dem, der bor rundt om Åløkkeskoven kunne få lukket den sag, så vi fremover kan se Åløkkeskoven som en skov og ikke se en mand, der ejer 12.500 kvm skov, kan halvere den skov. En løsning for at benytte den her meget beskyttede skov, som ligger enormt tæt på Odense. Ved skolernes motionsdag var den fyldt med børn. Kan vi ikke beskytte det område?
CL: Det er min klare intention, at vi ikke skal have gennemkørende trafik i vores boligområder, derfor arbejder vi med boligøer, hvor man skal køre ud og ind samme sted. Jeg tænker, at grunden til, at man har fældet i skoven er, at man regner med, at om 10 år er der et andet politisk klima, og så kan man bygge. Og så bruger man den til parkering indtil da. At bygge i skoven er et problem. Det er helt tydeligt, at hvis ejeren ikke respekterer de demokratiske regler, der er valgt, kan vi blive nødt til at trække det demokratiske kort, der hedder en bevarende lokalplan. Hvis vi begynder at se antræk til mere, så skal vi begynde at trække det kort, der hedder bevarende lokalplan.
SP: Hvis man kigger på TBT-gade, var der et flertal der gik ind for, at den skulle lukkes, og så gravede man noget af trafikken ned som en sidegade. Brian, du nævnte at Grønløkkevej kunne blive det næste område, der bliver inddraget til centrumområde, kunne man forestille sig at Grønløkkevej og Åløkke Allé, med den trafik, der skal gennem til Næsbyvej, at man graver den ned? At den gennemgående trafik bliver gravet ned en kilometer?
SC: Det hører nok også i kategorien friske bud. Økonomisk uoverskueligt. Men biler under jorden er en god ide. Med hensyn til roadpricing, for Radikale Venstre er det et greb, man i en udstrækning kunne bruge. Men ikke op til et valg. Men i fredstid kunne man måske snakke om det. Jeg har reservationer, fordi det formentlig vil være gps-styret, og at vi som personer sætter elektroniske spor om, hvor man er hele tiden. Social ulighed? De allermest fattige i den her by har ikke en bil. Hvis jeg var rådmand for By- og Kulturforvaltningen, ville jeg gå i dialog med den mand, der volder os sådan nogle problemer.
BD: Frisk forslag og voldsomt dyrt. I klimahandleplanen ligger, hvis vi reelt skal leve op til vores egen klimahandlingsplan, at det betyder det massiv investering i kollektiv trafik og cyklisme. Spørger man mig, er det ikke at udvide med flere vejbaner på Grønløkkevej eller Ring 3 Vest.
SF: Hvis vi nu gik ind for flere biler, gav det mening for os. Roadpricing skal lige undersøges ordentligt.
SP: Løsningerne ligger i jeres egen bearbejdede plan. Fjern trafik inden for Ring 2. Man har undersøgt, at Åløkke Allé kunne gøres blind eller ensrettet. Hele arbejdet er gjort. Hvis man fjerner den trafik, der ikke har ærinde, har man også plads til den trafik, der skal ind med varer. PS Gennemsnitsfarten på Åløkke Allé er 55 km/timen, trods den trængsel, der er på vejen.
Afsluttende bemærkninger:
SC: En grøn og rig og retfærdig by er den fortælling, jeg gerne vil give videre til vores børn og børnebørn.
BD: Tak for den mest fredelige debat om trafik i denne valgkamp.
CL: For os er det et no-go at fælde bynær skov. Specielt ikke i den størrelse, der har været tale om.
SF: God og saglig aften. Styrke offentlig transport. Gøre den billigere og også gratis.
Myhr: Dejligt, at I fornemmer, at vi her i kvarteret går ind for løsninger og dialog.
Mødet sluttede kl. 21.35.
Referent: Hans Faarup, bestyrelsesmedlem i Åløkkekvartertets Grundejerforening
Tirsdag den 31. oktober er der halloween i Åløkkeskoven. Og to dage før, 29. oktober, kan I hjælpe med at skære vores græskar ud.
3. maj havde Åløkkekvarterets Grundejerforening og Tarup Grundejerforening inviteret to ledende embedsfolk fra kommunens klima- og miljøforvaltning til møde om trafik.
Hvad er op og ned i snakken om bevarende lokalplan? Det forsøger grundejerforeningen at sætte sig ind i med nyt arkitekturudvalg.
(Denne artikel blev bragt i Kuréren 7, august 2022)
(Denne artikel blev bragt i Kuréren 7, august 2022)
30. september, 2021: Her til morgen gik vi,
historiske skov. Men selvom det er fuglefløjt og ikke maskinlarm, vi nu nyder i skoven, er kampen for at redde den langtfra slut. Derfor orienterer vi fortsat i Kuréren om status på ”skovsagen”.
